Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆNDENES ANKOMST TIL SØS
85
Man maa altsaa formode, at vore Forfædre, da de allerførst kom til Norge,
enten til Søs droge Finmarkens mindre indbydende Kyster forbi, og først bosatte
sig, hvor de paa Kystfarten fandt venligere Omgivelser og mere lovende
Jordbund, eller at de, hvis de kom til Lands opad Lapmarkerne, have fulgt
Torne-Elven opefter, og gjennem de forskjellige Pas nordenfor Torneaatræsket ere trængte
ned i Ofoten og gjennem Salangsdalen til Egnene om Vaags-Fjorden. Den første
Forklaringsmaade er imidlertid den rimeligste. Thi kunde det end lade sig høre,
at de første Indvandringshobe kom over Land, gjennem uvejsomme Skove, nødes
man dog ligefuldt til at antage, at de øvrige maa være komme til Søs langs Kysten,
og at enhver enkelt Afdeling har været nødt til at drage sydefter forbi de
Kyst-Strækninger, den allerede fandt optagne af tidligere ankomne Stammefæller.
Det er saaledes ligefuldt nødvendigt at antage, at Raumerne først satte fast Fod
i Raumsdalen, fordi de fandt Helgelands, Naumdalens og Nordmøres Kyster
besatte; at Hørderne nødsagedes til at drage Raumsdalen forbi, fordi den var
optagen af Raumerne, og endelig at Rogerne ej kunde finde nogen Plads at
nedsætte sig paa, førend de vare komne Hørdernes Kyster forbi. Derfor er der heller
intet til Hinder for at antage, at allerede Haalogalands første Beboere strax droge
Finmarken forbi, og ankom til Søs.
Hvad der dog især maatte lokke de først ankomne Nordmænd til at vælge
deres Opholdssted i Amd eller det nordligste af Helgeland, var den lette
Anledning til Erhverv, som Fiskeriet ved Lofoten tilbød. Endnu i vore Dage er
Lofot-fiskeriet et af de rigeste i Verden; i ældre Tider maa det have været aldeles
overordentligt, ligesom overhoved disse nordlige Kyster maa have været overfyldte
med Fisk og Hvaler, foruden de utallige Vandfugle, der opholde sig paa Ud-Øerne,
og hvis Æg og Duun give et ypperligt Udbytte. For de nys ankomne Indvandrere
maatte der saaledes just her være lettest Anledning til Udkomme, førend det
tilstrækkelige Agerland og Græsningsland var vundet; men overhoved
bekymrede man sig her, og bekymrer sig endnu den Dag i Dag lidet om Jorddyrkningen
i Sammenligning med den Iver, hvormed Fiskeriet drives1. Allerede i det 9de
Aarhundrede nævnes der lej ligheds viis om den store Folkestyrke, hvormed en
anseet Høvding paa Helgeland drev Skrejd- og Sild-Fiskeri ved Lofoten, og dette
omhandles ikke som noget usædvanligt, men som en Skik, der altid havde fundet
Sted2. Overhoved maa Fiskeriet have været vore Forfædres Hovednæringsvej
1 Se f. Ex. Bloms Rejse i Nordland. Ohtheres Rejseberetning fra det 9de Aarhundrede i Kong Alfreds
Overs, af Orosius: Han var blandt de første Mænd i det Land (Helgeland); dog havde han ikke mere end
20 Køer, 20 Faar og 20 Sviin; det lidet han pløjede, pløjede han med Heste.
2 Se Eigla: «Thorolf var meget om sig efter de Erhvervsgrene, som da havdes paa Helgeland, havde
sine Mænd i Sildeværene og i Skrejdfiske, derhos var der nok af Sælvær og Eggvær.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
