- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
86

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86 SKRIDFINNER

langs den hele Kyst, indtil endelig Folkemængdens Tiltagen bragte dem til at
trænge længer op i Dalene og omsider over Fjeldet til de øverste Dalfører paa
Østsiden.

Under disse Omstændigheder bliver det altsaa mest sandsynligt, at vore
Forfædre ere komne til Søs, rimeligviis fra Egnene om Dvina-Floden, og langs
Nord-Iishavets Kyster, at de altsaa i Ordets egentligste Forstand fulgte «den nordlige
Vej», og holdt sig til Halvøens Nordvest- og Vestside, indtil de efter en lang Tids
Forløb arbejdede sig frem gjennem Fjeldpassene til Østsiden.

Hvorvidt nu Finnerne eller Lapperne allerede paa den Tid havde opfyldt
det saakaldte Finmarken, eller om dette endnu ved vore Forfædres Ankomst var
ubeboet, lader sig ikke oplyse. At spredte Nomadehobe af Finner have sværmet
om lige fra de sydligste Fjelde indtil Nordkap og Varangernesset og overhoved
den hele Vej langs Nordiishavets Kyster, er i sig selv ganske sandsynligt. Deres
Hovedmasse synes endog fornemmelig at have holdt sig i de nordligere Egne,
og de svagere Hobe, der strejfede om paa de sydligere Fjeldsletter, have vel
efterhaanden draget sig mod Norden, eftersom deres Vandringer indskrænkedes af
Nordmændene. Man maa her ikke forestille sig Forholdet, som om Nordmændene,
ved efterhaanden at besætte Kysten sydefter, ogsaa afskar de sydligere Finner
fra Forbindelsen med det yderste Norden. Vejen til Norden langs Fjeldsletterne
stod dem altid aaben; desuden kunde Nødvendigheden af at drage nordefter først
opstaa for dem, da vore Forfædre begyndte at drage over Fjeldene og tilegne sig
Græsgangene; mod Norden maatte i alle Fald deres Instinkt og Forbindelser føre
dem. Og vist er det, at vi allerede paa den Tid, Nordmændene og enkelte
Afdelinger af Nordmændene allerførst nævnes hos Forfattere i Syden, ogsaa hos
disse (Jornandes og Prokopius) finde Finnerne endog temmelig vidtløftigt omtalte
under det Navn, vore Forfædre tillagde de egentlige Fjeldfinner formedelst deres
Færdighed i Skidløben, nemlig «Skridfinner»1, skjønt vistnok ingen anden
ligefrem fortæller at de boede saa langt mod Nord, end Paul Warnefried, der
udtrykkeligt siger at de boede i Nærheden af de yderste Egne mod Norden. Paul
Warnefried levede imidlertid forholdsviis sildigt, og det var derfor vistnok
tænkeligt, at Skridfinnerne saa langt tilbage, som i Begyndelsen af det 6te
Aarhundrede, endnu opholdt sig længere sydpaa, især da Beowulf-Digtet, som vi have
seet, nævner Finner i Nærheden af Raumernes Kyst, og Finnerne selv omtales
af Jornandes som et fra Skridfinnerne forskjelligt Folk.

Af de nævnte Forfattere er det især Jornandes, som indlader sig paa,
enkelt-viis at opregne «Skandja’s», saaledes ogsaa Norges, Nationer. Prokop kalder dem

1 ZxQiftifpivoi, Prokopius; Scretofennæ, Jornandes; Scritobini. Paulus Diaconus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free