Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROKOPS BESKRIVELSE OVER NORGE
87
alle tilsammen Thuliterne (o: Beboerne af Thule), og beskriver ved denne
Lejlighed Landet saaledes: Øen Thule er meget stor, vist ti Gange større end Britannia,
og ligger meget langt fra denne mod Nord. Af Øen er den meste Deel ubeboet;
i de beboede Dele findes 13 talrige Nationer, hver med sin Konge. Hvert Aar
hænder her en forunderlig Begivenhed; nemlig at Solen ved Sommersolhvervstid
ej gaar ned i et Tidsrum af 40 Dage, men i al denne Tid stedse sees over Horizonten,
ligesom den, sex Maaneder derefter, ved Vintersolhvervstid, ikke viser sig, men
en uigjennemtrængelig Nat ruger over Øen. I den Tid hersker stor Modfaldenhed
blandt Indbyggerne, da de ikke kunne omgaaes hinanden. «Jeg selv», siger han,
«havde megen Lyst til at besøge Øen og med egne Øjne undersøge denne Sag,
men det lykkedes mig ikke; derimod forelagde jeg dem, som derfra vare komne
til os, dette Spørgsmaal, hvorledes det hang sammen med Solens Opgang og
Nedgang i deres Land; de svarede og forsikkrede som fuld Sandhed, at Solen i 40
Dage ej gik ned, men sendte sine Straaler snart mod Øst, snart mod Vest; naar
den, idet den under sit Løb bøjer sig mod Horizonten, kommer tilbage til det
samme Sted, hvor den først ved Opgangen viste sig, regne de at en Dag og en
Nat er gaaen hen. Naar den vedvarende Nat begynder, regne de Dagene ved
nøje at iagttage Maanens Gang. Naar den lange Nat har vedvaret i 35 Dage,
pleje Enkelte at bestige Bjergtoppene, og, naar de derfra nogenledes have faaet
Øje paa Solen, at tilkjendegive dem, der ere nedenfor, at Solen vil skinne for
dem om fem Dage. Da holder det hele Folk en Glædesfest, saa mørkt det endda
er, og det er Thuliternes fornemste Højtid. Det forekommer mig, som om disse
Øboere virkelig var heel bange for at Solen engang ganske skulde ville forlade
dem, skjønt dette hænder hvert eneste Aar. — Af de i Thule boende Barbarer
leve Skridfinnerne næsten paa vilde Dyrs Viis; thi hverken iføre de sig Klæder,
eller bruge Sko, eller drikke Viin, eller nyde noget af hvad der voxer paa Jorden;
heller ikke drive de Agerdyrkning eller befatte deres Kvinder sig med
Haandarbejde, men Mænd og Kvinder leve kun for Jagten. Der er ogsaa en stor Mængde
Vildt i de uhyre Skove og paa Bjergene; de nære sig af de fangne Dyrs Kjød, og
klæde sig i deres Skind; de have hverken Liin eller noget at sy med; derfor hefte
de Dyrhuderne sammen ved Sener, og beklæde hele Legemet dermed. Ikke engang
deres Børn opføde de som Skik og Brug ellers er. Thi Skridfinnernes Børn opammes
ej med Melk, eller røre Moderens Bryst; naar en Kvinde har født et Barn til Verden,
vikler hun det i et Skind og hænger det strax i et Træ, puttende et Stykke Marv
i dets Mund, mens hun selv gaar paa Jagt. Saaledes leve disse Barbarer; forresten
ere de øvrige Thuliter ikke synderligt forskjelligt fra andre Mennesker. De dyrke
flere Guder og Genier, nogle i Himlen, nogle i Luften, nogle i Jorden, nogle i Havet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
