Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORNANDES’S OPREGNELSE AF SKANDJ AS BEBOERE
89
logaland dermed er meent; i Navnene Liothida og Svethidi kunde den sidste Deel
være en Forvanskning af thiuda, saaledes at hiint udtrykte de samme som
Ptole-mæos’s «Leuoner», og tydede hen paa det svenske Landskabsnavn «Lifvine», at
Suethidi var en anden Form for det allerede forhen nævnte Suethans hvilket
Jornandes selv ej har gj enkj endt i den mere nordiske Form Svithjod eller Svethjod.
I Finnaithæ gjenkjende vi Navnet paa det smaalandske Landskab Finn veden,
der ogsaa kaldes Finneiöi, og hos Adam af Bremen Finnedi1, ligesom Theustes
aabenbart er Landskabet Thjust, der ligeledes tilhører Smaaland. Vagoth kunde
maaskee staa for Vagos og sigte til Vaage i Gudbrandsdalen eller Vaagen i
Nordland2; Hallin til Halland; Ethelrugi kunde enten staa istedetfor Aöalrugar, o:
de egentlige Roger, Fastlandsrogerne, modsat Holmrygir, eller ogsaa istedetfor
Theli, Rugi (Theler o: Thelemarkens Indbyggere, og Ruger). Kunne vi nu end
ikke med Bestemthed gjenkjende ethvert Navn i denne Fortegnelse hos Jornandes,
er dog Antallet af dem, vi kunne gjenkjende, tilstrækkeligt til at vi ikke et
Øjeblik behøve at tvivle om, at vort Fædreland, saavelsom hele Halvøen, allerede
paa hans Tid i det Væsentlige havde den samme Befolkning, paa samme Maade
fordeelt, som nuomstunder. At den gotiske, i Syden levende, Historieskriver ikke
kunde være paa det Rene med Ordenen, i hvilken hine Folk burde opregnes, det
vil sige med Beliggenheden af ethvert enkelt Folks Distrikt, og at han saaledes
opregner dem om hinanden, er ej at forundres over. Man maa snarere finde det
forunderligt og merkeligt, at allerede saamange og saa omstændelige Beretninger
om Nordens Folk paa Jornandes’s Tid kunde finde Vejen til den eenslige
Skribents Studerestue, for af ham at opbevares til alle kommende Slægter.
14. Ordningen i Fylker og Hereder.
Fra de allerældste Tider finder man ej alene i Norden, men ogsaa hos alle de
øvrige germaniske Folk bestemte Spor af en Inddeling, der bærer Præget af,
oprindelig at have været reent personlig, aldeles uafhængig af Stedet, hvor de
nedsatte sig, og efter hvilken de saaledes allerede maa have ordnet sig, førend de
fæstede Fod i de Lande, der siden skulde blive deres Hjem. Et Blik paa denne
Inddeling vil derfor ej alene sprede Lys over Maaden, paa hvilken Indvandringen
1 Adam af Bremen, I. IV. Cap. 24, Knytlingasaga Cap. 110. Saxo kalder dette svenske
Grændse-landskab mod Danmark ligefrem Finnia, og Indbyggerne Finnenses, Beviis for, at der maa have boet mere
civiliserede Finner i den sydligere Deel af Halvøen, og at disse senere have antaget den nordiske
Nationalitet.
2 Vistnok skulde den tilsvarende gotiske Form lyde végös, men Jornandes kan med Flid have søgt
at gjengi ve den nordiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
