Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIGSMAAL
103
Døttrene og fik
disse Navne —
derfra ere komne
Karles Ætter.
Rig gik derfra
de rette Veje,
kom til en Sal,
mod Syd vendte Døren,
i aabne Dørfløj
var fæstet en Ring.
Ind gik han der,
Gulvet var strøet;
der sad Hjon,
saa paa hinanden,
Fader og Moder,
Med Fingrene leged’.
Sad Huusherren
og snoede Streng,
Almen1 han bøjed,
Orv2 han skjefted,
men Huuskvinden
holdt paa at sy,
sysled med Ærmet,
strøg sig paa Armen.
Hoved-Falden3 knejsed,
Kinge4 var paa Brystet,
sidt hendes Slæb,
Serken blaahvid,
Brynene bjertere,
Brystet lysere,
Halsen hvidere,
end hviden Sne.
Rig kunde dem
Raad at sige,
1 D. e. Almegrenen til en Bue.
4 Ringformige Brystsmykker. 1
midt paa Gulvet
monne han sætte sig,
og begge Hjon
paa hver hans Side.
Da tog Moder
en mærket Dug,
hvid, af Hør,
hyllede Bordet;
derpaa hun tog
tynde Leve
hvide af Hvede,
hyllede Dugen.
Frem hun satte Fade
fulde, sølvkantede,
fedeste Flesk,
Fugle stegte;
Viin var i Kanden
Kalkerne prydede,
de drak og de snakked,
Dagen gik hurtigt,
Rig kunde dem
Raad at sige.
Rig steg fra Bordet
til Sængs at gaa,
der var han trende
Dage og Nætter;
monne han derfra gaa
midt ad Stien;
led mest derefter
Maaneder ni.
En Søn fødte Moder
svøbte ham i Silke,
øst han blev med Vand
Jarl blev han kaldt.
Blegt var Haaret,
Bjerte Kinder,
hvasse hans Øjne,
som Orme-Ungens.
Op voxte der
Jarl i Huset;
Tog paa Skjold at svinge,
Strenge at lægge,
Alm at bøje
Orver at skjefte,
Flejn at kaste,
Frakker5 at svinge
Heste at ride
Hunde at øve,
Sverd at drage,
Svømmen at fremme.
Der kom fra Runen®
Rig gaaende,
Rig gaaende,
Runer han læste;
Sit Navn han gav ham
sin Søn ham kaldte;
ham bød han eje
Odelvoldene7,
Odelvoldene
de ældgamle Bygder.
Monne han derfra ride
den mørke Vej,
stejle Fjeld-Højder
indtil Hallen han naaed;
Skaftet han svinged,
Spydet han ry sted,
Hesten han spored
og Sverdet drog,
Vig8 han vakte,
Volden han rødfarved,
Valen han fældte,
vog sig til Land.
2 D. e. Piil. 8 Fald, etslags højtknejsende Hovedtøj.
D. e. etslags korte Spyd, Tydskernes franka.
D. e. Krattet. Ordet er endnu meget brugeligt i Norge.
«Volde» her i den oprindelige Betydning «Sletter», «Marker». 8 D. e. Kamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
