- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
104

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

RIGSMAAL

Ene han da raadte for
atten Bo.
Gaver han skifted,
Skjenkede Alle
herlige Ejemon,
Heste svangribbede,
Ringe han brød,
Bauge sønderhug1.

Stolt de aged
de stejle Veje;
kom til Hallen,
hvor Hersen boed;
der han mødte
den midjesmale,
hvide og yndige,
Erna2, saa hed hun.

Til hende de bejled
og hjem hende førte,
gifted med Jarlen,
gik hun under Linet;
sammen de boede
i Sind saa glade,

Ætterne øged,

og sin Ungdom de nød.

Bur var den første3;

at lege de nemmed,
Søn og Svein
med Svømning og Tavl,
Kund hed een,
Kon den yngste.

Op voxed der
Jarlens Sønner.
Heste tæmmed,
Harnisker bøjed,
Skud de beredte,
svingede Landser.

Men Kon unge
kunde Runer,
evige Runer,
Alder-Runer;
mest han kunde
Mænd at bjerge,

Egge at døve,
Øger4 at stille.

Skjønned Fugles Røst,
slukked Ilde,
stillede Søen,
Sorger dæmped;
havde aatte Mænds
Magt og Styrke.

Han med Rig Jarl
i Runer kæmped,
i kloge Kunster,
kunde dem bedre;
da selv han fik,
da selv han tog
Navnet Rig,
Runekyndighed.

Red Kon den unge
i Kjær og Skove,
Kolven lod han flyve,
Fugle han skjød.

I dette merkelige Digt findes de trende ældste Samfundsklasser skarpt
betegnede. Trællen, af en uskjøn, ved Arbejde nedbøjet, om hans foragtede Stilling
vidnende Legemsbeskaffenhed, sortsmuttet og mørk, som om han var af fremmed
Herkomst, levende af grov Kost i en simpel Hytte; Karlen, den frie Jorddyrker
og Grundejer, sterk og velvoxen, levende tarveligt, men anstændigt, fød af en
Moder, der var pynteligt klædt og smykket, følgelig allerede vant til noget mere
og bedre enn de allernødvendigste Redskaber til Livets Ophold; Jarlen, smuk,
kraftig, overmodig, med ædle, om en fornem Herkomst og omhyggelig Pleje
vidnende Legemsformer, omgiven af Overflod og Pragt, vant til Gjestfrihed og
Gavmildhed, betragtende Vaabenfærd, ikke Jordens Dyrkning, som sit egentlige Kald.
Digtet giver mere paa en dunkel Maade at forstaa, end det ligefrem udtaler, at
det er Rig selv, som paa sine Vandringer bliver alle tre Standsrepræsentanters

1 Nemlig for at uddele Brudstykkerne som Gaver. Derfor kaldtes ogsaa den gavmilde Fyrste «Ringens»
eller «Guldets Bryder».

2 Erna af Ørn; Ørnehunnen. 3 Her følge en heel Deel Navne, der antyde Herkomst og Ejendom.

4 D. e. Havet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free