Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆL, KARL OG JARL
105
Fader; det antyder derved sindrigt, at ej alene den blotte Herkomst, men ogsaa
Omgivelserne, under hvilke Mennesket opvoxer, bestemme hans Stilling i Livet
og Dannelsestrin1. Det viser hvorledes de frie Ætter, enten det nu er Karlens
eller Jarlens, tiltage i Anseelse, eftersom de udvikle sig; thi Karlens Søn, Haulden,
er den odelsbaarne Jordejer, og Jarlens Søn, Kon eller Kon den unge, skal
øjensynligt betegne Konge-Mtten. Vi see, hvorledes de forskjellige frie Ætter
forbinde sig med hinanden, idet Jarlen egter Hersens Datter, thi efter vore Forfædres
Begreber hørte Herserne til Hauldernes, ikke til Jarlernes Klasse. Derimod see
vi, hvorledes Trælle-Ætterne stedse holde sig paa det samme Standpunkt. Endelig
kunde det være muligt, at Digtets Forfatter ved at lade Trællen nedstamme fra
Oldemoderen, Karlen fra Bedstemoderen, Jarlen fra Moderen, har villet udtale
en Mening om at disse tre Klasser skulde være Levninger af tre forskjellige
Befolkninger i Landet, at Trælle-Klassen var den ældste, af fremmedartet Herkomst,
undertvungen af Karl-Klassen, der igjen siden maatte lyde den yngste, mægtigste
og mest livsfriske Stamme, Jarlens.
Rigsmaal viser sig i alle Henseender som et egte norskt Digt; Enkelthederne
i alle Beskrivelser, Benævnelser paa Gjenstande, m. m., passe kun paa Norge,
ej paa noget andet, endog nordiskt Land. Brødet, hvormed den fremmede Gjest
beværtes i de tre forskjellige Huse, er det for Norge særegne Fladbrød; af
Huus-dyr omtales Ørne, Geder og Heste; «Moder» har paa Brystet en «Kinga», et Udtryk,
der ellers kun forekommer i den norske Frostathingslov; Hersen, hvis Datter
Jarlen egter, er ogsaa egen for Norge, thi denne Titel brugtes sjælden eller aldrig
i Sverige og Danmark. Skjoldet af Lindetræ, Buen af Alm, Spydet af Ask, ere
ligeledes charakteristiske for Norge; de «mørke Veje» mellem stejle Fjelde, de
bratte «Brauter»2, som Vejene ogsaa udtryksfuldt kaldes, ere charakteristiske for
et bjergigt, skovbegroet Land. Det kan saaledes ej betvivles, at Digtet er opstaaet
i Norge selv; om dets høje Alder kan man af Indholdets og Sprogets egen
Cha-rakteer overbevise sig, og det er altsaa sikkert, at vi i dette Digt besidde den
ældste, reneste og oprindeligste Fremstilling af vore Forfædres Samfundsorden.
Vi erfare, at det hele Folk, forsaavidt Trællene dertil kunne regnes, inddeeltes i
to Hovedklasser, Frie og Ufrie, eller Trælle, og de Frie igjen i to, Jarler, de
fornemmere og mægtigere, Krigere eller Landets Forsvarere, og Karler, de mindre
fornemme, hvis Hovedsyssel var Agerdyrkningen, og af hvis Klasse den egentlige
Bondestand udviklede sig, erhvervede Magt og Anseelse, og endelig gjennem
1 En i senere Tider tilføjet prosaisk Indledning til Digtet siger at det var Aasa-Guden Heimdall, der
saaledes vandrede om og kaldte sig Rig. Hvorvidt imidlertid dette fra først af har været Digterens Mening,
er uvist.
2 Af brjöta, bryde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
