Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
FINMARKEN
Hersen, Bøndernes fornemste Mand, traadte i Forbindelse med Jarle-Standen.
Trællens uskjønne Legemsdannelse og mørke Hud ligeoverfor Karlens raske og
rødlige, Jarlens stolte og lyse Skikkelse, stempler hans Slægt som en
fremmedartet, som en, der ikke egentlig hørte til Nationen selv, men enten hidrørte fra
en overvunden Befolkning (Finner og Tschuder), eller fra Kjøb og Rov i
fremmede, sydligere Lande.
Ogsaa blandt de andre Germaner finde vi Spor af den samme oprindelige
Klasse-Inddeling. Angelsaxernes ældste Skrifter1 skjelne tydeligt mellem eorlas
(Krigerne eller Herrerne), ceorlas (de frie Jorddyrkere), og Jpeowas (Trællene).
I de ældste tydske Rets-Institutioner, vi kjende, have allerede mere indviklede,
fremmedartede, Forholde gjort sig gjeldende, især de, der betegne et
Mellemstadium mellem den frie Mand og Trællen; dog aabenbarer sig ogsaa her tydeligt
den ovenanførte Hovedinddeling, om end under forskjellige Navne. De
undertvungne Folk, med hvilke de sydlige Germaner kom i Berørelse, bragte hos dem
de Fries Klasse paa en vis Maade til at antage en højere Rang, som en Art af Adel
ligeoverfor dem selv; medens hos os efterhaanden den egentlige Jarlestand
saaledes smeltede sammen med Bøndernes Klasse, at den tilsidst endogsaa ganske
ligesom tabte sig deri, og at Navnet «Jarl» endog gik over til at betegne ikke en
Kriger eller Herre i Almindelighed, men kun en særegen, af Landets Overhoved
udnævnt Befalingsmand med fyrstelig Rang. Imidlertid kunde dog Bondestanden
selv ogsaa siges at dele sig i to temmelig skarpt betegnede Underafdelinger; den
højere, jord- og grundejende, de egentlige Odelsbaarne eller Haulderne, og den
lavere, der ikke ejede Grund, men hvis Medlemmer som Lejlændinger dyrkede
anden Mands Jord, eller paa andre Maader stode i et vist Afhængighedsforhold
til ham, uden dog at have tabt eller at savne den personlige Frihed.
3. Besiddelse af Land. Odel.
Det var Erhvervelsen og Besiddelsen af Land, som først maatte give de
simple Klasseforholde en særegen Farvning. Da Fylkerne, det vil sige de sluttede
Krigshobe stormede ind i Landet, kunde Klasseforskjellen endnu blot være
personlig, og Familieforholdet det eneste organiserende Princip. Ingen besad endnu
noget Stykke Grund eller Land, og de forskjellige Underafdelinger af
Hovedklasserne, som opstaa derved at nogle frie Mænd ingen Jord eje, andre mod Afgift
benytte en dem ikke tilhørende Jord, atter andre besidde mindre, andre større
1 Se Kong Alfreds Love (c. 890), hvor det, for at betegne alle Klasser af frie Mænd, heder i § 4: enten
Karl eller Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
