Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDETS DELING
107
Jordstrækninger, nogle have arvet deres Jord, andre kun kjøbt den: alle disse
Underafdelinger, der i den senere Samfundsudvikling ere af en saa stor
Betydning, kunde først efter Landets Besættelse udvikle sig.
Hvorledes Landet i Førstningen deeltes mellem vore Forfædre, derom tie
vistnok vore historiske Overleverelser, men enkelte opbevarede Beskrivelser om,
hvorledes man i sildigere Tider ved lignende Lejligheder bar sig ad, indeholde
Vink om, hvad der fra Fortiden af maa have været Folkets Vedtægt. Men
herved kommer det væsentligt an paa tvende Hovedomstændigheder, nemlig det
Lands Vilkaar, som bliver taget i Besiddelse, og det Folks eller den Forenings
Vilkaar, ved hvilken Besiddelsestagelsen skeer. Det ubebyggede Land behøver
kun at ryddes for Skov og dyrkbargjøres; ingen tidligere Beboer gjør den sig
nedsættende Udvandrer Pladsen stridig; det kommer an paa ham selv, hvor meget
han kan overtage, og følgelig hvor meget han ønsker at tage i Besiddelse; der
maa i Førstningen altid være Land nok at faa, næsten mere end man kan
overkomme. Besættelsen er aldeles fredelig, der udkræves ingen gjensidig
Understøttelse til at udføre den, og følgelig udfordres der heller ikke nogen gjensidig
Overeenskomst til at sætte den i Verk. Indfinde sig nu fremmede Indvandrere,
ej for at gjøre Erobringer og vinde Rigdomme, men kun for at søge sig nye
Opholdssteder, da ligger det i Sagens Natur, at Besiddelsestagelsen af hvert enkelt
Grundstykke ogsaa mere bliver hvert enkelt Familie-Overhoveds, end den fælles
Fylke- eller Hær-Styrers Sag. Anderledes er det derimod, hvor et allerede bebygget
Land besættes. Der møder man en Befolkning, som skal fortrænges eller
underkues, og som følgelig i Regelen gjør Modstand. De enkelte Familiers vaabenføre
Medlemmer maa altsaa her gjensidigt understøtte hinanden; det vundne Land
er et Bytte, som formelig maa deles; det forefindes desuden fuldt og færdigt til
Beboelse, og den langvarige Oprydning, under hvilken Familierne en Tidlang
undgaa at komme i Collision, finder her ikke Sted. Her maa saaledes allerede
etslags Overeenskomst eller etslags Mellemkomst fra Styrerens Side indtræde; og
i Regelen vil det blive Lodkastning, som bestemmer Fordelingen. Og da i de
fleste Tilfælde de ældre Beboere af et Land heller vælge at underkaste sig
betydelige Ulemper, end at forlade deres tilvante Hjem, bliver det ej alene
Grundstykkerne, men ogsaa de paa disse boende Folk, der komme til at regnes ind under
Byttet og fordeles mellem Indvandrerne, paa hvis større eller mindre Dannelse
og Humanitet det da kommer an, om de skulle blive Trælle, eller til Jorden bundne
V ordnede, eller kun afgiftspligtige Lejlændinger eller Forpagtere.
Men naar Familierne forgrene sig, saa at Mængden af dem, der skulle ernære
sig paa de allerede erhvervede Grundstykker, bliver for stor i Forhold til hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
