Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
EROBRINGSTOG
disse formaa at afgive; naar tillige Ærgjerrighed og Foretagelsesaand begynde
at vaagne blandt den til Vaabenfærd vante Ungdom: da indtræder i Folkenes
tidligere Udviklingsperiode Lysten til at gjøre Erobringstog, deels for saaledes
paa den simpleste Maade at undgaa Overbefolkningens Ulemper, deels for at
tilfredsstille den sterke Higen efter at erhverve en større Rigdom og Anseelse
end man hjemme i Fædrelandet kan opnaa. Men slige Erobringstog kunne ikke
foregaa uden med en vis Plan og ved en Forening af Mange; heller ikke er det
her hele Familier, men kun enkelte Krigere, som slutte sig sammen og forlade
deres Fædreland. Her gjør saaledes Forenings-Forholdet sig strax gjeldende, og
her maa det fornemmelig være den fælles Styrer, om hvem det Hele drejer sig;
han staar for Toget, og maa lede Fordelingen, ligesaavel som han leder
Erhvervelsen af Byttet. Han repræsenterer den hele Forening, og Erobringen, der er skeet
af alle Krigerne tilsammen, betragtes som om den var skeet i hans Navn. At
et Forhold af en lignende Art ogsaa indtræder, hvor et heelt Folk med væbnet
Haand er nødt til at søge sig nye Bopæle, er let at forstaa, medens det dog paa
den anden Side ligger i Sagens Natur, at Erobringsforholdet nærmest tilhører et
senere Stadium i et Folks Livsperiode, nemlig Overbefolkningens, ligesom og at
Erobringstog ikke egentlig kan tænkes foretagne til ubebyggede Lande, eller at
her idetmindste den Trang til gjensidig Understøttelse, som er tilstede, naar man
med væbnet Haand skal erhverve et nyt Hjem, aldeles bortfalder.
De tvende her antydede Besættelsesmaader, enten ved fredelig, til ethvert
Familieoverhoveds Godtbefindende overladt, Tilegnelse af ubebygget Land, eller
den efter et Erobringstog foretagne Udstykning af Jorden, forudsætter dog stedse
en Nation, for hvilken Agerdyrkningen og Landlivet er det sædvanlige, og Livet
i Stæder enten ganske ukjendt, eller idetmindste ikke sædvanligt. Dette sidste
var ikke Tilfældet med Sydens Folkeslag, hos hvilke Staden var den egentlige
Ståt, og Landdistriktet kun et Tilbehør til denne. Derimod vise Germanerne sig
fra det første Øjeblik, vi see dem fremtræde, som et Folk, hvis hele Tilværelse var
knyttet til Landlivet, som oprindeligen ikke kjendte Byer, og ikke engang kunde
fordrage det bymæssige Samliv1. Vi have derfor ovenfor nærmest skildret den
Maade, paa hvilken Germanerne maa antages at have taget de Lande, der siden
stedse have været deres Hjem, i Besiddelse. Jo mere vi hos et germanisk Folk
finde dette Hang til Landlivet udpræget, og jo mindre Spor vi finde af Byliv
eller bymæssigt Samliv, desto mere uforstyrret maa den oprindelige Samfunds-
1 Se især det bekjendte Sted hos Tacitus, Germ. 16. Nullas Germanorum populis urbes habitari, satis
notum est; ne pati quidem inter se junctas sedes; colunt discreti ac diversi, ut fons, ut campus, ut nemus
placuit; vicos locant, non in nostrum morem, connexis et cohærentibus ædificiis: suam quisque domum
spatio circumdat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
