Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
LANDSBYER
Landsbyernes Tilværelse blandt Sydgermaner og Goto-Germaner; ligesom ogsaa
de mere indviklede, fra den oprindelige germaniske Enkelthed afvigende
Forholde, som hos dem vise sig, tyde hen paa det samme.
Ej alene de her fremstillede Forholde, men ogsaa enkelte for Nord- og
Syd-Germanerne fælles Ord og Talemaader, der dog af hver enkelt Hovedafdeling
bruges i forskjellig Betydning, lægge for Dagen, at Landbovæsenet i Norden,
især i ældre Dage, maa ansees som det oprindelige, normal-germaniske, i
Sammenligning med det, der forefindes eller forefandtes i Tydskland og Danmark. Ordet
Thorp (l>orp, gotisk Jjaurp, tydsk Dorf), hvis oprinelige, i Gotisken opbevarede
Betydning, er «Grundstykke» (lat. ager), er nu hos os mindre brugeligt, men betegner
i Sverige en afsides eller for sig selv staaende Plads; det brugtes i ældre Tider om
mindre Gaarde eller Distrikter, og forekommer endnu i en Mængde Stedsnavne,
der alle tilhøre enkelte Gaarde. I Tydskland derimod betegner «Dorf» en Landsby;
og alle de Steder, hvis Navne i Danmark fordum endte paa «thorp» nu paa «drup»
eller «rup», ere ligeledes Landsbyer. En Enkelt større Gaard kaldtes af vore
Forfædre en Bø eller By, (bær, b^r), og Ordet forekommer endnu i denne Betydning
i Setersdalen, forsaavidt det bruges som Fællesnavn for de mindre Gaarde, hvori
de enkelte større i Tidens Løb ere udstykkede; men i Danmark bruges Ordet kun
om hvad vi nu forstaa ved «en By», og gjennem det danske Skriftsprog er «By»
ogsaa hos os kommet til at betyde det samme. En indhegnet Gaardsplads kaldtes
og kaldes endnu i Norge Tun; i England betegner det tilsvarende town, Angel
-saxisk tun, allerede i Angelsaxernes ældste Tider en virkelig By. Alle enkelte,
paa oprindelig germanisk Viis ordnede Familie-Etablissementer fremtræde
saaledes kun i Norge og det egentlige Sverige under deres oprindelige Form, men i
de gotiske og germaniske Lande derimod som betydeligere Sammenflytninger.
Dette er i Sandhed charakteristisk og oplysende, og afgiver i Forbindelse med de
forhen udhævede Forskjelligheder mellem Nordens og Tydsklands agrariske
Forholde de utvivlsomste Vidnesbyrd om at Tydsklands og Danmarks Occupation
foregik under andre Omstændigheder, end Norges.
Vi have omtalt, at Landnåma indeholder fuldstændige Efterretninger om
Maaden, paa hvilket det hidtil ubeboede Island blev taget i Besiddelse. Dette
skede i det Væsentlige kun saaledes, at den med sin Familie, sine Undergivne
— Trælle eller Frigivne — og andre, der havde sluttet sig til ham og stillet sig
under hans Beskyttelse, ankomne Høvding, tog sig et Stykke Land efter Behag,
og betegnede Besiddelsestagelsen ved visse Ceremonier, af hvilke den
væsentligste synes at have været Omridning med en brændende Brand1. Af dette Stykke
1 Landn. V. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
