Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESIDDELSESTAGELSEN
111
Land forbeholdt han sig selv den bedste Deel; det øvrige uddeelte han blandt
sine Ledsagere, af hvilke enkelte kun forpligtede sig til at være hans Thingmænd,
det vil sige: staa under hans Jurisdiction; andre derimod blev hans Landseter
eller Lej lændinger. Med Jurisdictionen var ogsaa Gudsdyrkelsens Bestyrelse
forbunden, thi enhver saadan Høvding havde ogsaa et for alle hans Undergivne fælles
Tempel paa sin Gaard, hvor han selv var Gode eller Offerprest; og Titlen «Gode»
saavelsom Embedets Navn «Godord» medførte ej alene Begrebet af geistlig, men
ogsaa af verdslig Overøvrighed.
De her omtalte Sædvaner kunne neppe have været indførte blandt Islands
Nybyggere, efterat Udvandringen til Island fra Norge var begyndt, thi dertil
foregik denne Udvandring altfor enkeltviis og uden Overlæg mellem Udvandrerne
indbyrdes. Det er næsten utænkeligt, at forskjellige Udvandrere, der ad
forskjellige Veje kom til forskjellige Egne af Island, strax ved Ankomsten just skulde
komme til at anvende een og den samme Fremgangsmaade ved
Besiddelses-tagelsen, naar der ikke allerede hos Folket selv levede Sagn om, hvorledes en saadan
Besiddelsestagelse af nyt Land skulde finde Sted. Og saadanne Sagn kunde igjen
neppe leve hos Folket, uden som Levninger fra den Tid, da det selv for første
Gang satte Fod i Norge. Det kunde derfor synes, som om man var berettiget til,
ej alene i Almindelighed at hente Analogier fra de bestemte Efterretninger om
Maaden, hvorpaa Island bebyggedes, for nogenledes at danne sig en Forestilling
om hvorledes det gik til med Norges egen Bebyggelse; men at man ogsaa kan
ansee enkelte af de ved hiin Lejlighed brugelige Skikke og Sædvaner ligefrem
som Reminiscenser fra Norges første Bebyggelsestid. I eet væsentligt Punkt maa
der dog have været en Forskjel mellem hvad der fandt Sted paa Island og hvad
der tidligere havde fundet Sted i Norge. Til Island ankom Familierne
enkeltviis, og Familiehøvdingerne toge sig Land paa egen Haand uden Overlæg med
andre Indvandrere; i Norge derimod maa, idetmindste i Regelen, hele «Hære»
eller «Fylker» være ankomne paa een Gang, og Besiddelsestagelsen af Heredet
eller Fylket maa her tildeels have foregaaet efter fælles Overlæg, maaskee og ved
etslags foreløbig Udviisning, om det end maa forudsættes at Landets
Udstrækning og uopryddede Tilstand i Forbindelse med Indvandrernes ringe Antal for
det første maatte kunne give enhver enkelt Familie Anledning nok til at indrette
sig og begrændse sine Besiddelser paa egen Haand uden at komme i Berørelse
med andre. Men hvorledes nu dette end forholder sig, saa kan man dog vistnok
være temmelig sikker paa, at Besiddelsestagelsen i sig selv er foregaaet med de
samme eller lignende Ceremonier, som paa Island, og at Bebyggelsen har fundet
Sted omtrent paa samme Maade, nemlig saaledes, at hvert enkelt Familie-Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
