Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 ODEL. HAULDER
hoved tilegnede sig et Stykke Land, paa hvilket han lod sine Undergivne
nedsætte sig som Lejlændinger. Det er endog ikke usandsynligt at antage, at
Hovedfordelingen af hvert enkelt Landskab kun har fundet Sted mellem Herserne, og
at hver Herse igjen har overladt Grundstykker til de hans Hundred tilhørende
Familie-Hoveder, paa det Vilkaar, at disse fremdeles erkjendte ham som deres
Høvding, og som den, hvem Udøvelsen af den geistlige og verdslige Jurisdiction
tilkom. At enhver saadan Herse tillige oprettede et Hereds-Tempel, hvis Gode
han selv var, er vistnok ingensteds udtrykkeligen sagt, men det falder næsten
af sig selv.
Ethvert Grundstykke, der saaledes kom i et Familie-Overhoveds Besiddelse,
betragtedes egentlig som den hele Families fælles Ejendom; Adkomsten dertil
udlededes fra Familiens egen medfødte, aldeles uindskrænkede, Ejendomsret.
En saadan Grundejendom kaldtes Familiens Odel, og betragtedes som dens rette
Hjem; den nedarvedes fra Fader til Søn, og arvedes, hvis en Fader efterlod sig
flere Sønner, af alle disse i Fællesskab, dog saaledes at Beboelsen af Ættens
fornemste Gaard, det saakaldte Hovedbøle, forbeholdtes den ældste Søn, eller den,
der betragtedes som Familiens Hoved, medens de øvrige Deeltagere i Arven enten
nedsatte sig for sig selv, eller mod Vederlag overlode deres Deel af Odelet til
Hoved-bølets Besidder, og forsøgte deres Lykke paa andre Steder. Dog tabte de og deres
Efterkommere ikke derved deres Ret til, i Mangel af nærmere Arvinger at optræde
som Odelets retmæssige Ejere, og det synes endog, som om man opstillede det
Princip, at Odelet aldrig skulde kunne gaa ud af Ætten, thi alene paa dette
Princip kan den senere saa bekjendte Løsningsret være grundet. Efter vore ældste
Love at dømme skulde man endog tro, at Brødre ikke i Almindelighed deelte
Odelet imellem sig, men vedbleve at besidde det i Fællesskab1. Derved maatte
Familiebaandet knyttes desto fastere, og Familiefølelsen skærpes. Alle de, som
hørte til en Familie der ejede Odel, kaldtes Odelsbaarne til dette Odel, og i
Forhold til hinanden indbyrdes Ööalsnautar, d. e. Odels-Fæller. Disse Familier
dannede en egen Klasse, Hauldernes, der var at ansee som Fylkernes egentlige
Aristokrati lige overfor de øvrige Indbyggere, der enten ikke dyrkede Jorden,
eller som dyrkede lejet eller forpagtet Jord (Lejlændingerne). I hiin
uindskrænkede, kun paa egen Ret og Magtfuldkommenhed hvilende
Familie-Ejendom laa Forskjellen mellem Odels-Ejendommen og den i de fleste øvrige,
af Germaner besatte Lande saakaldte Feudal- eller Lehns-Besiddelse, der ikke
1 Se isærdeleshed vore ældre Loves Bestemmelser om Udskiftning af Odelsjorder, der ejes i
Fællesskab, hvor denne Udskiftning omtales, som om den ej i Regelen skulde, men kim forsaavidt Medejerne
ønskede det, kunde finde Sted. Ældre Gul. L. Cap. 87, 282. Ældre Frostath. L. XIV. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
