Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAULDER
113
udlededes fra Besidderens egen Ret, men kun fra den ham af Fyrsten meddeelte
Brugsret, medens det ham saaledes overdragne Gods fremdeles ansaaes som
Fyrstens Ejendom.
Af Odels-Væsenet findes vistnok ogsaa Spor i de øvrige germaniske Lande,
forsaavidt det i flere germaniske Mundarter vedligeholdte Ord «Odel» (angels,
éöel, æöel, saxisk odil, højtydsk uodal) vidner om at det engang maa have staaet
ved Magt; imidlertid bruges dog Ordet i disse Mundarter mere til at udtrykke
Begrebet om «Fædreland» i Almindelighed; om hele Folks og Fyrsters arvelige
Land, ej om den enkelte Privatmands Gaard. Aarsagen er den, at Lehns væsenet
som en ligefrem Følge af Erobringsforholdet, i de fleste germaniske Lande
udenfor Norden var det herskende. Vi finde imidlertid ogsaa i Tydskland arvelige
Familiegodser, der ejedes af enkelte Mænd uden at være dem overdragne af Fyrsten,
og hvis Besiddelse oprindeligt hidrørte fra Erhvervelse uafhængig af den med
væbnet Haand foretagne Erobring1; saadant Gods kaldes imidlertid ikke Odel,
men Alod (af al og od, det norske auör, Rigdom, Ejendom), og derved antydes
mere Ejendommens Uindskrænkethed og Afgiftsfrihed, end dens Arvelighed og
Uadskillelighed fra Familien.
Ligesom Odelsgaarden var den enkelte Families, saaledes var Fylket ogsaa
det hele Folks, og Landet det hele Thjods Odel. Og saaledes kunde ogsaa i
Norden Ordet «Odel» i udvidet Forstand betegne det hele Fædreland. Men dog er
det betegnende for vore ældre Forholde, at det kun sjælden forekom i denne
Betydning. Ved «Odel» forstaaes næsten overalt kun den private Landejendom.
Uaktet Alt tyder hen paa, at vore Forfædre allerede før deres Ankomst til
Norge var fortrolige med Jernets Brug, og saaledes i Besiddelse af den
nødvendigste Betingelse for Udøvelsen af Agerbruget, synes det dog ikke rimeligt, at de
strax have begyndt at drive Agerbrug i det Store, men at deres første Levevej
var Fiskeri og Fædrift. Saalænge Landet endnu ikke var tilstrækkeligt opryddet,
kunde naturligviis intet Agerbrug af nogen Betydenhed finde Sted, og indtil da
maatte Fiskeriet og Kvægavlen afgive den vigtigste Næringsvej. Der gives endnu
en Mængde Stedsnavne, som tyde hen paa en saadan Mellemtid, hvor Fædriften
var vigtigere end Agerdyrkningen. Disse Stedsnavne ere alle de, der ere
dannede ved en Sammensætning med Ordet vin, egentlig vini. Dette ældgamle Ord,
der forøvrigt er gaaet af Brug i vort Oldsprog, betyder nemlig «en Græsgang»,
og alle disse Steder, der have faaet et paa vin endende Navn, have saaledes oprin-
1 En saadan Erhvervelse kunde ogsaa grunde sig paa Overdragelse fra Lehnsherren, hvilken det
altid stod frit at bortgive et Grundstykke som Modtagerens frie Ejendom. Fra denne Adkomst skrive
sig maaskee de fleste Aloder i Tydskland, med Undtagelse af de sydligste Fjeldegne og de nordligste
Marsk-egne, hvor en Oprydning og Opdyrkelse paa nordisk eller ældre germanisk Viis synes at have fundet Sted.
8 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
