Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
DROTTNER
at svige sin Lehnsherre (lånardröttinn), og i Digtet om Beo wulf udstøder en Kriger
de haardeste Bebrejdelser mod dem af sine Staldbrødre, der ikke havde Mod til
at staa deres fælles Høvding bi i Kampen mod en ildsprudende Drage1.
Denne Institution, Følge-Institutionen, var altsaa dybt rodfæstet hos de
germaniske Folk, og de have vistnok medbragt den fra deres tidligere
Opholdssteder i Østen. Dog ligesom vi see Karlen efter Erhvervelsen af Odel gradviis
hæve sig til Hauldens anseelige Stilling, saaledes har rimeligviis ogsaa
Følge-Institutionen efterhaanden hævet sig fra en beskednere og mindre fremtrædende
Tilværelse til den overordentlige Indflydelse, som den siden udøvede, især efterat
Erobringstog til fremmede Lande blev saadanne Følgers vigtigste Bedrift. I
Rigsmaal see vi, hvorledes allerede Jarlen begynder at underkaste sig «Odelsvolde,
ældgamle Bygder», at «stride for at vinde Lande», at «sønderhugge Bauger», med
andre Ord, hvorledes Jarlen, uden at bære Kongenavn, optræder som
Følgehøvding. Kongenavnet knyttes først, som det synes, til mere omfattende Tog,
især til Søs, Erobringen af større Lande «bedre Odel», i Lighed med hvad Dan
og Danp havde udrettet. Det var altsaa Krigsbedrifter udenfor Fædrelandet, eller
rettere udenfor sit eget Thjod, der allerførst berettigede den jarlbaarne Høvding
til at lade sig hilse med Kongenavn. Her giver Snorre os i Ynglinga-Saga en
fortrinlig Oplysning. Han siger, «at Kong Dyggve i Uppsala var den første af
Yng-linge-Ætten, der blev kaldt Konge, thi forhen kaldtes Fyrsten kun Drottinn, hans
Hustru Drottning, og hans Følge Drott»2. Vi have her saaledes det egentlige
germaniske Ord paa hvad Tacitus kalder principes, og vi gjenfinde det derhos i det
angelsaxiske dryhten, ligesom det gotiske gadrauhts i Betydningen av «Kriger»
vidner om, at ogsaa Goterne have haft et tilsvarende drauhtins. Snorre sætter
denne Beretning om Dyggve aabenbart i Forbindelse med Rigsmaal, idet han
som Dyggves Moder nævner Drott, Syster af Kong Dan den Overmodige, efter
hvilken Danmark har faaet sit Navn, og Datter af Danp, Søn af Rig, der først
blev kaldt Konge blandt dansktalende Folk, og hvis Ætmænd siden brugte
Kongenavnet som den fornemste Fyrstetitel3. Vistnok maa dette være en Misforstaaelse
af Snorre, eller denne maa have benyttet en anden Bearbejdelse af Rigsmaal,
end den, vi nu kjende, thi i denne fremtræder Rig Jarl ikke som Konge, og hans
Søn, Kon den unge, som en fra Dan og Danp aldeles forskjellig Personlighed.
Men hvorledes dette nu end forholder sig, saa er det dog aldeles tydeligt, at
Kongenavnet efter vore Forfædres Sagn og Forestillinger skyldte Danmarks foregivne
1 Beo wulf digtet, v. 5763 fgg.
* Ordet er dannet af «driugan», angelsaxisk dreögan, d. e. «udholde», «formaa», gjøre Tjeneste; i
oldnorsk bruges det afledede drygja; ligesom ogsaa drjügr (drøj) hører til samme Stamme. Drött har altsaa
oprindeligt betydet: «den udholdende, tjenende Skare». 3 Snorre, Yngl. S. Cap. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
