Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDVANDRING
123
Underkastelse og det danske Monarchies Oprettelse ved Dan, hvorom ogsaa danske
Oldskrifter have meget at fortælle, sin Oprindelse: med andre Ord, at det hidrørte
fra det første mere omfattende Erobringstog, om hvilket deres ældgamle Sagn
vidste at berette.
Ville vi nu simpelthen fremsætte de Grundanskuelser om Samfundsudviklingen
og Kongemagtens Oprindelse, der i Rigsmaal og de af Snorre meddeelte
Oplysninger gjøre sig gjeldende, saa bliver det disse. Da Landets Opdyrkning var saa
vidt fremskreden, at Karlen havde hævet sig til at blive Hauld, følte ogsaa Jarlen
eller den af Krigere omgivne Drottinn Trang til at hæve sig op til et endnu højere
Trin ved at foretage større Erobringstog, og hilsedes da, forsaavidt han var af
fornem Byrd, af sine Følgesvende med Navnet «Konge». Hiin Trang maatte
fornemmelig opstaa, naar den ovenfor (S. 108) omtalte Overbefolkning indtraadte,
eller naar det saa at sige var nødvendigt at vandre ud i sluttede Krigerhobe. Slige
Hobe, anførte af «Drottner», drog da ud paa Tog, fra hvilke de vel undertiden
kom hjem med et berømt Navn, mange Rigdomme og Kongetitel for deres Høvding,
men ogsaa ofte slet ikke vendte tilbage, idet de underlagde sig fremmede Lande
og oprettede nye Riger, som Frankernes, Anglernes, Burgundernes, Vandalernes1.
Vi maa endog være berettigede til at antage, at hvorsomhelst man i de ældste
Tider seer et ger manisk Folk optræde under Konger udenfor sit oprindelige
Fædreland, der har et saadant Forhold, som det her skildrede, fundet Sted. Og navnlig
vil det af det her Udviklede blive end mere indlysende, hvad der ovenfor er yttret
om Erulerne, at de nemlig ikke vare noget eget Folk, men alene Skarer af Krigere
(jarlar), der hjemsøgte fremmede Lande under Anførsel af Høvdinger, hvilke
forsaavidt de vare kongebaarne, førte Kongetitel, men ellers blot kaldtes Drottner2.
1 De frankiske og normanniske Forfattere fortælle omstændeligt, hvorledes det i Norden gik til ved
en saadan Udvandring, nemlig at man, naar Landet blev overbefolket, nødte en heel Deel af de unge Mænd,
udvalgte ved Lodkastning, til at forlade Fædrelandet og erobre sig nye Bopæle. Saaledes Dudo (c. 990):
Exuberantes, atque terram, quam incolunt, habitare non sufficientes, collecta sorte multitudine
pubescen-tium, veterrimo ritu in externa regna extruduntur nationum, ut adquirant sibi proeliando regna, quibus
vivere possint pace perpetua (Duchéne, p. 62). En ældre Forfatter (fra c. 940), siger endog at disse
Ud-fejelser skede hvert 5te Aar: Quoniam Danorum tellus insufficiens est, moris est apud illos, ut per singula
lustra multitudo non minima, dictante sortis eventu, a terra sua exulet, et in alienis terris mansionem
sibi quoquo modo ad propria non reversura vindicet. (Tract. de reversione B. Martini in Burgundia,
d’Aehery spicileg. Vol. 3). Og William af Jumiéges omtaler endog en Lov, ifølge hvilken Faderen drev alle
sine voxne Sønner fra sig, for at de kunde søge deres Lykke paa bedste Maade, idet han kun beholdt een
tilbage som Arving.
2 Prokops Beretning om at det efter Slaget med Langobarderne faldt Erulerne ind ingen Konge at
have, forklares bedst saaledes: at de da tilfældigviis ikke havde nogen kongebaaren Mand i deres egen
Midte, og maatte derfor sende Bud til Norden efter en saadan. Paul Warnefried beretter om den første
langobardiske Konge Agelmund, at han nedstammede ex prosapia «Guningorum, quæ apud eos generosior
habebatur», (I. 14). Det er højst rimeligt, at man her skal læse Cuningorum, og at Forf. altsaa kun har
villet betegne Agelmund som kongebaaren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
