Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
HEVN
7. Hevn. Fejde. Ret.
Den fuldkomne Frihed, der tilkom enhver fribaaren Mand, indskrænkedes,
hvor de germaniske Samfundsforhold bestode i deres oprindelige Simpelhed,
egentlig kun ved Familiebaandet, eller ved den patriarchalske Myndighed, som
hvert enkelt Familie-Overhoved udøvede over alle sine Tilhørende og
Undergivne. Hver Familie, eller maaskee rettere ethvert Odels-Etablissement, dannede
etslags Ståt for sig selv, og var derfor nærmest an viist paa sig selv hvor det gjaldt
at forsvare dens egne personlige Rettigheder ligeoverfor andre Familier. Denne
Ret til endog med væbnet Haand at forsvare sine personlige Rettigheder, Retten
til at føre Privatfejde, der egentlig maa betragtes som et af de charakteristiske
Kjendemerker for ethvert uorganiseret Samfund, forudsættes i de germaniske
Love, og spiller en Rolle i den germaniske Historie længe efter Oprettelsen af den
Statsmyndighed, hvis Hovedformaal det skulde være at gjøre en saadan
Krigstilstand mellem Statens enkelte Medlemmer umulig. Fortællinger om langvarige
Familiefejder, og om Udførelsen af den Blodhevn, den ene Familie ej alene ansaa
sig berettiget men endog forpligtet til at tage over en anden Familie for et af
denne paa et af hiins Medlemmer begaaet Drab eller Overfald, forekomme i mange
af vore Oldskrifter, isærdeleshed dem, der vedkomme Island, hvor Mangelen af
en egentlig Statsmyndighed kaldte en Tingenes Orden tilbage, som i Norge selv
allerede for en stor Deel ved Islands Bebyggelsestid maa ansees for at være
tilbagelagt, nemlig den, under hvilken de enkelte Familier udgjøre ligesaa mange
Smaastater, der selv udøve deres egen Statsmyndighed. Det Ulempelige ved en
saadan Tingenes Orden maatte overalt, hvor germaniske Stater oprettedes,
fremkalde Nødvendigheden af at enes om Lovbestemmelser, hvorved Fejderetten
saavidt muligt indskrænkedes. Og saavidt man af de endnu forhaandenværende
Lovsamlinger saavelsom af enkelte Antydninger i de historiske Skrifter kan dømme,
synes endog de allerførste saakaldte Love fornemmelig at have indeholdt
Bestemmelser af dette Slags, nemlig Angivelser af, hvor stor Godtgjørelse i Penge eller
Penges Værd der i Drabs- eller Angrebs-Tilfælde skulde udredes. Denne Maade
at hindre Familiefejder paa er særegen for Germanerne, og fastsættes i alle ældre
germaniske Lovgivninger. Statssamfundet selv overtog eengang for alle at mægle
mellem de fejdende Familier, og saalænge som muligt at overholde den offentlige
Fred, ved at opstille en Taxt, efter hvilken enhver personlig Fornærmelse skulde
godtgjøres, eller en bestemt Bod, der for enhver saadan Fornærmelse skulde
udredes, og som Staten selv ved de Tvangsmidler, der stode til dens Raadighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
