Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THIN G
141
og med den Konge- og Drottne-Magten havde vundet et større Omraade; men
Sammenkomsternes oprindelige, paa et fuldkomment Lighedsforhold grundede
Charakteer skinner dog tydeligt nok gjennem hans Beskrivelse. Det er let at indsee,
at den egentlige Præsident eller Foredragende i de ældste Tider maa have været
Hersen eller Fylkeren; og den Prest, der paabød Taushed, eller, som vore
Forfædre udtrykte sig, «krævede Lyd», var i Norge neppe nogen anden end Hersen
eller Fylkeren selv. Med Thingets Aabning var ifølge vore egne Oldskrifter ogsaa
en højtidelig Fredlysning forbunden, hvilken var saameget mere nødvendig, som
man kom sammen bevæbnet. Brud paa Thingfreden ansaaes derfor som en stor
Forbrydelse. Paa Thinget var der igjen en særegen fredhellig Plads for de
egentlige Dommere, eller, som de idetmindste paa Hereds-Thingene fra de ældste Tider
synes at have været kaldte, Lagretten. Deres Plads var indhegnet af Skranker
eller Vebaand (o: viede Baand), der som oftest kun var indrettede af simple
Hasselstænger; og den som vovede at forgribe sig paa eller bryde gjennem disse
Vebaand betragtedes som en Helligdomsskjender1, og blev fredløs. Lagretten
udnævntes, som det synes, af Hersen; idetmindste har man Vidnesbyrd om, at de
tre Tylfter Dommere ved de tre Fylkers Thing i Gula i Begyndelsen af det 10de
Aarhundrede udnævntes af de fornemste Herser i Hordaland, Sogn og
Fjorde-fylke2. Kongens og Drottnernes Indflydelse ved Thinget var, som man lettelig
vil see, aldeles afhængig af deres større eller mindre Magt og Indflydelse som
Høvdinger for et større eller mindre Følge; retsligt begrundet i
Samfunds-Institutionerne kunde den ikke være. At der ved Thingene i de ældste Tider ej vel
kunde finde nogen Forhandlinger eller Debatter Sted paa den Maade, som de nu
foregaa, laa i de simple Forhold; det Hele har vistnok indskrænket sig til et
Forslag eller et kort Foredrag fra en eller anden Høvding, og en simpel Antagelse eller
Forkastelse, enkelte Gange maaskee ledsaget af anbefalende eller misbilligende
Ord. Bekræftelsen ved Vaabentag omtales ogsaa i vore gamle Love.
Sammenkaldelsen til Thing, som overhoved til alle almindelige Møder, skede
fra de ældste Tider af, saaledes som den endnu skeer, ved Omsendelse af det
saakaldte Bud (boö), der efter en vis bestemt Orden blev baaret fra Gaard
til Gaard saaledes at enhver Bonde kun havde at sørge for at bringe det
til sin Granne, der da paa samme Maade bragte det videre. Til sædvanlige
Thing brugtes kun en almindelig Stok eller Stikke, hvoraf vort Budstikke
(i Sverige Budkafle); til de overordentlige Thing, som sammenkaldtes i
Anledning af et begaaet Drab, brugtes en Orv eller Piil (ör), hvorfor slige Thing
kaldtes Ørvarthing.
1 Vargr i véum, som det hed. 2 Egils Saga, Cap. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
