- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
152

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 KOSMOGONI

begge var det svælgende Dyb ginnunga-gap, i hvilket der fra Hvergelmer
strømmede Edder-Aaer (elivågar), hvis Riim og Iis mødte Gnisterne fra Muspell. Heden
af disse Gnister belivede Riimdraaberne, saa at Jøtnen Ymer fremstod. Ymer
avlede siden af sig selv flere Jøtner, fra hvilke den hele Slægt af Jøtner stammede.

Tilligemed Ymer fremkom ogsaa Koen Audhumbla, hvis Melk nærede ham.
Den slikkede de salte Iiskhimper; derved fremkom Bure, hvis Søn Bør med en
Jøtunkvinde havde Sønnerne Odin, Vilje og Vee. Disse Børs Sønner dræbte Ymer,
i hvis Blod alle Jøtnerne druknede paa een nær, som reddede sig, og fra hvilken
de senere Jøtner stammede. Børs Sønner førte Ymers Krop ud i Ginnungagap
og dannede deraf Jorden, Søen af hans Blod, Bjergene af hans Been, Himlen af
hans Hjerneskal og Skyerne af hans Hjerne. Himlen prydedes med Gnister fra
Muspell, og rundt om Jorden strømmede det store Verdenshav. Paa Jordens
yderste Rand ved dette Hav maatte Jøtnerne tage Bolig hiinsides Bjergene, og
til Værn mod dem, skabtes et Hegn eller en Borg om Jordens indre Deel, som
derfor kaldtes Midgaard, medens Jøtnernes Hjem, Jotunheim, ogsaa kaldtes
Utgaard. Mellem Himlen og Jorden lagdes Broen Bæv-Røst (Regnbuen). Den
sorte Jøtunkvinde Nat og hendes Søn, den lyse Dag, af Aase-Herkomst, satte
Odin paa Himlen til at kjøre hver sin Deel af Døgnet over Jorden; ligeledes sattes
de tvende Søskende Sol og Moane til at kjøre Solens og Maanens Vogn. Dvergerne,
der ligesom Madker havde faaet Liv i Ymers Krop, fik sin Bolig anviist i Jorden
og Stenene. Endelig frembragtes de første Mennesker. De trende Æser, Odin,
Høner og Lodur eller, som det ogsaa heder, Odin, Vilje og Vee vandrede ved Søens
Bred, og fandt her to Træer, af hvilke de skabte det ene til en Mand, Ask, det
andet til en Kvinde, Embla; Odin gav dem Liv, Høner eller Vilje Forstand og
Følelse, og Lodur eller Vee Blod og Farve; til Bolig anvistes dem Midgaard, og
fra dem nedstammede den hele Menneskeslægt.

Vi erfare af denne Lære om Verdens og det Skabtes Tilblivelse, hvorledes
Germanerne tænkte sig det egentlige materielle Liv udgaaet fra Kulden og Mørket,
det højere og aandeligere fra Varmen og Lyset. Lys verdenens Ild formaar
allerførst af Taagehjemmets stivnede Edder-Draaber kun at udlokke det onde,
uformelige Væsen Ymer, og hans Amme, Koen Audhumbla; Ymer selv frembringer
kun ligeartede, graadige Væsener, omgivne af Kulde og Forstenelse, hvorfor de
kaldes «Jøtner», «Riim-Thusser» og «Berg-Riser». I Koen, det nærende Væsen,
er der en ædlere Natur; af hendes selvstændige Virksomhed udvikles et højere
Liv, der gjennem flere Led endelig fremtræder som det raa Urstofs Overvinder,
idet Børs Sønner dræbe Ymer. Børs Sønner, Odin, Vilje og Vee, ere Udtrykket
af en guddommelig Treenighed. Odin er den belivende Aand, Vilje eller Høner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free