Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
KOSMOGONI. YGGDRASIL
bare Egne vestenfor Ural, omkring Volga; norden- og østenfor, nærmest Havet,
var Jotunheim, med kolde Ørkener og «Jernskove»1; derfor heder det i de gamle
Eddasagn, at Æserne maatte fare øster eller nordefter for at komme til
Jotunheim og fælde Troldene2. Men naar disse, af lokale Forhold afhængige,
Forestillinger skulde anvendes paa de fra hine tildeels meget forskjellige Forhold i de
Lande, hvor Germanerne senere opsloge deres Bolig, da maatte mangt og meget
faa en anden Farvning. Jøtnerne, Bjergenes og Ørkenernes Beboere, kom nu i
Norge og andre Bjergegne til at befolke ethvert Fjeld, uden Hensyn til om dette
laa ved Havet eller ej; de traadte Landets Beboere saa at sige nærmere ind paa
Livet, og bleve Bjergtrolde, hvis Krig nærmest rettedes mod Menneskene, medens
Forestillingen om det egentlige Jotunheim blev dunklere, og dette henførtes til
de fabelagtige Egne ved det hvide Hav. At Forestillingen om de smaa
kunstfærdige Dverge, som man tænkte sig saa mørke at de endog ligesaa ofte kaldtes
Svartalfer, og deres Hjem Svartalfeheim, ogsaa for en Deel kan have været
paa-virket ved Mindet om de i Ural-Bergver kerne syslende Tschuder, er i og for sig
ikke usandsynligt. Vore Forfædres Kosmogoni indeholder altsaa umiskjendelige
Reminiscenser fra de Omgivelser, under hvilke den først udviklede sig.
Verdensaltet og dets Opholdelse fremstilledes i vore Forfædres Gudelære under
en skjøn og betydningsfuld Allegori, som det underfulde Asketræ Ygg-Drasil,
der, hævende sig fra trende Rødder, af hvilke den ene ligger i Niflheim over Brønden
Hvergelmer, den anden i Jotunheim over den vise Mimers Brønd, og den tredie
i Himlen hos Æserne over den hellige Urdarbrønd, omfatter hele Verden med
sine Grene. Bestemte Tegn til at den samme allegoriske Fremstilling har været
sædvanlig blandt Tydskerne, findes ikke, med mindre man som et saadant vilde
ansee den bekjendte af Saxerne dyrkede Støtte Irminsul (Verdens-Støtten)3, en
Fremstilling, der dog hverken i Højhed eller Skjønhed kan maale sig med vore
Forfædres, og som, naar Alt kommer til Alt, maaskee ikke engang er ganske national4.
Paa den anden Side er Yggdrasils-Allegorien selv saa dyb og mystisk5, at man
1 Se Völuspå Str. 32: austr sat hin aldna i jårnviöi, (øster sad den gamle Jøtunmoder i Jernskoven.)
2 Skålda: Thor var faren i Østerveg at dræbe Trold. Thor drager Ugeledes øster for at besøge
TJt-gaardsloke, se Sn. Edda, 45.
3 Universalis columna, quasi sustinens omnia; Ruodolf. Fuld. hos Pertz. II. 676.
4 Grimms Mythologi S. 757—759. Se herom nedenfor, 3die Afsnit, § 4.
6 Asken, heder det, har sine Rødder deels ved Hvergelmer, hvorfra, som det tidligere er sagt,
Ver-densstoffet allerførst vældede ud i Ginnungagapet, deels i Jøtunheim, Naturkræfternes Dyb, deels
hos Æserne, Livsprincipets Hjem. I Træets Top sidder en Ørn, den alvidende Aands Billede. I
Hvergelmer ligger Slangen Nidhugger (Mørkehuggeren) og gnaver dets Rod; mellem Ørnen og Slangen løber
Ikornen Ra ta task og sætter Splid; i dets Krone løbe fire Hjorte og gnave dets Grene. Alt Symboler, der
fremstille Kampen mellem det aandelige og materielle Liv; Symboler, altfor vanskelige at opfatte, til at
de skulde kunne forstaaes eller endog kjendes af den store Hob.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
