Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YGGDRASIL. NORNER 155
i alle Fald neppe kan antage den for at have udbredt sig blandt det hele Folk
eller den store Hob, men at man snarere maa ansee den som et Mysterium, der
kun var kjendt og forstaaet af Faa. Hentydninger dertil forekomme derfor ogsaa
kun sjelden hos yngre Digtere, og Begrebet om den synes tildeels at have flydt
sammen med Begrebet om Altstyreren selv (mjötuör, hos Angelsaxerne meotod)1.
Derimod have flere af de med Yggdrasils-Læren forbundne Myther været
fatteligere og derfor faaet en større Udbredelse. Den meest tiltalende af dem er Læren
om den hellige Urdarbrønd under Askens Rod i Himlen. Ved denne, hed det,
holdt Guderne sit Thing og Domsted, der vogtedes af de tre store Norner, Urd,
Verdande og Skuld, Tidens og Skjebnens Gudinder, der opholdt Yggdrasil ved
Brøndens hellige Vand, hvis Dom ikke engang Æserne kunde rokke, og som spandt
Livets og Skjebnens Traade for ethvert Menneske, der fødtes paa Jorden2. Læren
om Nornerne var, som det allerede ovenfor er viist, fælles for alle germaniske Folk,
idetmindste i dens Hovedomrids3; men for alle germaniske Folk har vel ogsaa
Forestillingen om Nornernes Oprindelse og Forhold til Æserne været dunkel.
Thi hvis nogen Mythe skulde kunne minde om Uendeligheden og om Tidens
Forhold til Evigheden, maatte det være denne. Derfor synes man og at have tænkt
sig Nornerne som opfostrede blandt Jøtnerne, der, ældre end Æserne, ogsaa havde
et dybere Indblik i Urnaturens Mysterier.
I Forbindelse med denne Mythe stod unegteligt Læren om Mimers Brønd,
under den Rod af Ygg-Drasill, der spirede i Jotunheim. I denne var, heder det,
Kundskab og Mandevid skjult, og Jøtnen Mimer er derfor selv fuld af Viisdom,
fordi han drikker Brøndens Vand af Gjallarhornet; men Alfader fik ogsaa
Tilladelse til at tage en Drik, imod at sætte sit Øje i Pant. Alfader selv maatte altsaa
tye til Jøtnerne om Kundskab i Dybets Viisdom. I Mythen ligger ogsaa unegtelig
en Hentydning til Solens, Himmel-Øjets, Forsvinden bag Horizonten om Natten;
dog har den givet Anledning til den uskjønne Forestilling om Odins eller Alfaders
menneskelige Form, nemlig at han skulde være eenøjet. Men under denne Form
finder man ham stedse at fremtræde, hvor han i nordiske Sagn blander sig mellem
Menneskerne.
Om Guderne selv er der allerede ovenfor talt. Vi have paaviist, at Germanerne
1 I de gamle Eddadigte bruges mjötuör eller mjötviör deels i Betydningen «Skaber», deels i Betydn.
«Træ», «Sverd»; i Angels, og Olds. er mitod, metod stedse «Skaber, Altstyrer».
2 Nornernes Navn Urör (Wyrd), beslægtet med voröinn eller oröinn (vorden, skeet); veröandi (skeende,
vordende), og skuld, af skulu (skulle), altsaa den skullende, tyde øjensynligt paa Fortid, Nutid og Fremtid.
3 Nemlig forsaavidt Wurth, Wyrd (Urör) ogsaa nævnes i tydske og angels. Skrifter, se ovenf. S. 151.
Navnet Norn synes at være en Sammendragning af Njörunn eller Njarunn, og dette synes igjen at være
beslægtet med det angels, nearu, o: trang, snever, og saaledes at betegne Skjebnens Uundgaaelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
