Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ODIN. THOR. TYR. ØGER. GEFJON
157
for er viist, ganske sammen med Freyja, der i vor ældre Gudelæres senere Form
fremtræder som Kjærlighedsgudinden, og dog endnu i hvert Slag deler Valen
(de faldne Krigere) med Odin. Om Njørds, Frey’s og Freyjas Optræden som
særegne Guddomme, eller, hvad mythologiske Skrifter kalde Vanernes Optagelse i
Gudernes Tal, er der allerede forhen talt, (S. 55) og vil der fremdeles nedenfor
blive talt, hvor der handles om Frey og Ynglinge-Stammen i Norden1. Her udtale
vi kun den Mening, at Frey, Njørd og Freyja som særegne Guddomme ikke tilhøre
enten vore Forfædres eller Tydskernes ældste Gudelære, men kun skylde den gotiske
Cultus’s Tillempning paa den nordiske deres Oprindelse.
Odins, Himmelgudens, Forbindelse med Jorden er en Mythe, der i og for sig
maatte ligge den tidligste Naturopfatning temmelig nær, og som derfor ogsaa
har sit Tilsvarende i Grækernes Lære om Uranos og Gæa. Ligesom Uranos og
Gæa maatte vige for Zeus og Here, saaledes veg ogsaa Odin, i sin ældste Skikkelse
som den germaniske Treenighed (Voden, Vilje, Vee, eller Voden, Høner, Lodur),
for den senere Odin, Krigens øverste Gud og de øvrige Guders Herre, og Jørd
traadte i Baggrunden for Frigg og Freyja, begge forskjellige Personifikationer
af det samme Begreb.
Med den Guddom, der efter de ældste Forestillinger styrede Havet og ledede
dets Bevægelser til Menneskeslægtens Held, gik det omtrent paa samme Maade.
Denne Guddom var den jomfruelige Gefjon, Angelsaxernes Geofon2, hvis Navn,
beslægtet med gefa, at give, betegner Havet som Velstandens Kilde. Men i Tidens
Løb traadte Gefjon som Havgudinde i Baggrunden, og hendes velgjørende
Indflydelse paa Havet tillagdes Vaneguden Njørd, medens man som den egentlige
Herre over Havet betragtede Jøtnen Øger eller Hleer, Søn af Fornjot, der igjen
neppe kan være nogen anden end Ur jøtnen Ymer. Men i Øger havde man
nærmest Havets frygtelige Magt og fordærvelige Virkninger for Øje. Hans Navn
(af at ægja), betyder «den Skrækkelige», hans hustru Rån, til hvem alle Druknede
antoges at komme efter Døden, søgte ogsaa, sit Navn tro, at lokke dem i sit Dyb,
og uagtet Øger vistnok holdt Venskab med Guderne, var dette Venskab dog,
efter Oldkvadenes Fremstilling, tvunget og saaledes usikkert.
1 Se nedenfor, 3die Afsnit § 4.
2 Geofon eller gifen bruges i Angelsaxisk saare ofte til at betegne Havet. I nordiske Sagn fremtræder
Gefjon endnu kun en eneste Gang som Havets Herskerinde, nemlig hvor hun pløjer Sælund ud fra Svithjod,
aabenbar en mystisk-allegorisk Fremstilling af en Oversvømmelse, hvorved Sjæland tænktes bertrevet fra
Fastlandet. Mærkeligt nok, fremtræder Gefjon ogsaa sideordnet med Odin og Frigg, forsaavidt det heder,
at hun kjendte alle Skjebner ligesaa godt som Odin selv (Øgisdr. Str. 21). Mærkeligt er det ogsaa, at
ligesom vi finde en mandlig og en kvindelig Njørd (NerJjus) og en mandlig og en kvindelig Fjørgyn, saaledes
finde vi og en mandlig og en kvindelig Gefjon, da Geofon, sax. Geben, er Hankjønsord. Freyjas Tilnavn
Gefn synes at hentyde paa en Forening af Gefjon’s og Frigg’s Personlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>