Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
LOKE. SIF. BALDER. FORSETE
Ildens og Varmens velgjørende Kraft lededes ifølge den nordiske Treenigheds
-lære af den øverste Guddom selv, hvad Navnene Vee og Lodur (se S. 153) noksom
antyder. Men istedetfor Lodur, en Deel af Guddommens eget Væsen, traadte
senere den ondskabsfulde Loke af Jøtun-Æt, Gudernes og Menneskernes Frister
og Fordærver, det onde Princip, der benyttede sig af Menneskernes Sandselighed
og Lidenskabelighed til deres Hjertes og Aands Fordærvelse. Loke var, som
Mythen lød, opfostret af Odin selv, og levede blandt Æserne, men hans virkelige
Personlighed fremtraadte saa at sige aabenlyst i Jøtnernes Herre, den frygtelige
Utgaards-Loke, der i vore Oldsagn fremtræder særskilt ved Siden af Aasa-Loke.
At Loke, Fristeren og Ondskabens Befordrer, tænktes som Fader til Guders og
Menneskers trende farligste Fiender, Ulven Fenrir, der tilsidst endog skulde sluge
Odin selv, Slangen Jørmungand eller Midgards-Ormen, der omgav den hele
Jordskive, og tilsidst skulde fælde Thor, og Hel, Dødens og Underverdenens
Herskerinde, var i sin Orden.
Det er ovenfor nævnt, hvorledes Mythen om Freyja som Kjærlighedens og
Frugtbarhedens Gudinde har udviklet sig af den ældste Mythe om Jorden som
Alfaders Hustru. Og dog kjendte vore Forfædre ved Siden af Freyja en Gudinde,
hvis Navn og Personlighed noksom viser, at hun i de ældste Tider maa have været
anseet som den egentlige Gudinde for Kjærlighed, egteskabelig Forbindelse og
Frugtbarhed. Denne Gudinde er Sif (hvoraf endnu det tydske Sippe, Sippschaft),
Thors Hustru, hvis Navn antyder Slægtskab og Familieforbindelse, og hvis dejlige
Guldhaar øjensynligt betegner de modne, bølgende Agre1. Men ligesom Jørd
traadte i Baggrunden for Frigg, Gefjon for Njørd og Øger, saaledes traadte Sif
ogsaa i Baggrunden for Freyja, hvis saakaldte Broder, Frey, tillige ansaaes som
Regnens, Solskinnets, Afgrødens og Fredens Gud. Med andre Ord, han traadte
deels i Sifs, deels i Thors, deels endog i Odins eget Sted.
Som Alfader og den øverste Verdensstyrer maatte Odin oprindelig ogsaa være
den højeste Dyds og Retfærdigheds Repræsentant. Og derfor fremtræder han i
vor Gudelære som Fader til Uskyldens rene Gud, Balder. Skjønt udførlige Sagn
om ham alene findes hos Nordboerne, er der dog tilstrækkelige Spor forhaanden
af at han ogsaa var kjendt og dyrket af Tydskerne2. Som Retfærdighedens Gud
nævne vore Sagn Balders Søn Forsete, og hans Navn gj enkj endes noksom i den
af Friserne dyrkede Fosite, efter hvilken Øen Helgoland i Hedendommens Tid
kaldtes Fositesland3. Det kunde saaledes synes, som om begge disse Guddomme
1 Sif svarer til det gotiske sibja, Angels, sibb, Tydsk «Sippe», hvilke alle betegne «Svogerskab». Ved
Sif maa man ogsaa tænke paa den vendiske Kjærlighedsgudinde Siva.
2 I Oldhojtydsk forekommer Paltar som Mandsnavn; i Angels, bruges bealdor i Betydningen «Fyrste»,
«Herre». 3 Se Alcuins Beskrivelse af St. Wilibrords Led i Alcuini opera III. p. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
