Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
ULL. VIDAR. VALE
eller ved Besværgelseskvad, der paa en magisk Maade skaffede Seiren1. Brage
siges at være Odins Søn; man fristes let til at antage, at ogsaa han oprindelig
kun betegner en særegen Yttring af Odins Væsen, og at den «sidskeggede Brage»
saaledes oprindelig kun har været Odin (der og kaldes Siöskeggr) selv, under en
egen Skikkelse og i en særegen Virksomhed.
Endnu en særegen Personifikation af Odin eller maaskee ogsaa af Thor er i
vor ældre Gudelære, saadan som vi kjende den, Vinterens, egentlig Jagtens og
Skiløbningens Gud, Ull, der tillige, som det hed, paakaldes for Held i Tvekamp.
Den yngre Edda kalder ham Thors og Sifs Stifsøn, uden dog at angive, hvo hans
Fader var. Men Ordet ullr bruges af de gamle Digtere ligesom baldr til at betegne
en Herre i Almindelighed, og det tilsvarende gotiske Ord vulj>us, Angelsaxisk
wuldor, betyder Glands, Herlighed. Et saadant Navn synes snarere at maatte
være et Tilnavn for den øverste Gud, end at kunne betegne nogen særegen
Personlighed, og man skulde derfor vistnok ogsaa her antage, at det er Odin, hvilken
vore Forfædre under dette Navn have paakaldet i deres vinterlige Bedrift2.
Dunkle og uforklarlige ere Sagnene om den sterke og tause Vidar, Odins Søn
og Hevner, og Vale, Balders Hevner, ligeledes Odins Søn, hvilke begge skulle
overleve Ragnarøkkr og samles med Balder og Hød paa de gamle Idavolde. Ogsaa
disse Sagn maae regnes blandt den gamle Aasa-Læres Mysterier; i alle Fald ere de
os levnede Oplysninger heel ufuldstændige. I tydske Skrifter findes ingen
Antydninger til dem; at idetmindste enkelte af dem ej var ukjendte for de Danske, vise
noksom den danske Historieskriver Saxo’s Optegnelser3.
Sammenligner man de Myther, vi have betegnet som de ældste, med dem,
vi have antaget for yngre, vil man finde, at hine fornemmelig dreje sig om den
foromtalte germaniske Tre-Enighed, eller idetmindste om trende Hoved-Guder,
medens de senere forudsætte et Antal af tolv4. Dette Tolvtal gaar gjennem de
fleste af vore Forfædres Institutioner, ligesom det tildeels ligger til Grund for
deres ældste Talsystem. Det synes derfor ikke saa umuligt, at de efterhaanden
have søgt at anvende dette Tolvtal ogsaa paa Æsernes oprindelige Trehed, ved
at lade eet og samme Væsen optræde under forskjellige Skikkelser og som
forskjellige Personligheder. Dette bestyrkes af den Omstændighed, at vore For-
1 Mærkeligt nok er det, at Brage, Frembringeren af bröga (panisk Skræk) omtales som om han stod i
nærmere Forbindelse med Øgir (Skrækindjageren), og at Ordet Øgishjalmr netop bruges om en Hjelm,
der ved Trylleri eller overnaturlige Midler er sat istand til at kunne indjage Fienden Skræk.
2 At idetmindste Ullin er et af Odins Navn, kan neppe betvivles. Og Saxo lader endog (3die B. S. 130)
en vis Ollerus udgive sig for Odin.
3 Fornemmelig om Vale, Odins og Rinds Søn. Saxo (3die B. S. 126 fgg.) veed her mere at fortælle
end Edda.
4 Fornemmelig det ovenfor omtalte Sted i Snorres Ynglingesaga, Cap. 2, og Sn. Edda, S. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
