Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
KRIGSLÆRDOMME
medens han og frembringer de truende Uhyrer Fenris-Ulven, Jørmungand og Hel.
Guderne maae være betænkte paa at kunne møde den truende Fare; derfor maa
Odin i sin Hal, Valhallen, samle alle de faldne Helte og daglig lade dem øve sig
i Vaaben, for at de, naar det gjelder, kunne staa ham og Æserne bi i den sidste
Kamp1. Og derfor maa han endog stundom nedlade sig til, ved List og Kneb
at lokke anseede Helte til sig, med andre Ord, at volde deres Død, og i det Hele
taget at befordre Ufred og Kamp2. Paa den Maade optræder Odin i de fleste
af vore mythologiske Sagn. Alle vaabenbidte Mænd, heder det, tilegnede han
sig; de skulde gjeste ham i Valhall, og som Einherjer dagligt øve sig i Strid; de
skulde allerede paa Valpladsen udkaares, og i Valhall opvartes af Odins tjenende
Moer, Valkyrierne. Alt gaar saaledes her ud paa Kamp og Strid. Men gjennem
denne Krigstummel skimtes dog endnu Glimt af en ældre og renere Lære, hvor
Krigersind og Dødsforagt ej var den eneste Dyd. Thi trods hin Lære om
Vaaben-død som Betingelsen for Adgang til Odin finder man dog flere Exempler paa, at
udmærkede Mænd, der døde Straadød, ogsaa troedes at komme til Odin,
ligesom man heller ikke behøver bedre Vidnesbyrd, end at Straadød overhovedet
slet ikke ansaaes uhæderlig. I et gammelt Digt3 heder det, at alle Jarler (o: Jarler
i den ældste Forstand, Mænd af den fornemste Samfundsklasse), skulde komme
til Odin, Trællene derimod til Thor. Dette viser, at man som Odins Gjester og
Einherjer egentlig kun har tænkt sig anseede, fortjente Mænd, Mænd af den
fornemste eller Krigernes Klasse; dog ikke fordi det just var Krigere, eller fordi
man i det blotte Krigshaandværk søgte deres Adkomst til at gjeste Valhall; men
fordi Krigshaandværket kun udøvedes af dem, der ifølge Byrd og Stilling hørte
til det egentlige Aristokrati4.
Men efterhaanden, som de ældre Samfundsforhold forandredes, synes ogsaa
den fredeligere Opfatning af Religionslærdommene at have veget Pladsen for en
mere krigersk, ved hvilken Odinslæren blev en sand Krigsreligion, og Krigerfærd
ej alene dannede en tilladt og kjærkommen Syssel, men ligefrem en Pligt. Det
bliver her endog vanskeligt at kunne sige hvad der var Aarsag og hvad der var
Virkning; om Erobringstogene og Krigsfærderne bleve hyppigere, fordi Religionen
blev mere krigersk, eller om den krigerske Religion drev større Skarer i Krigen,
1 «Det er uvist at vide», hvorledes det kan gaa, siger Odin i Eriksmaal; «den graa Ulv stirrer mod
Gudernes Samfund».
2 Vøluspaa, Str. 28. Mange Exempler findes desuden i de ældre Heltesagn der nedenfor meddeles,
om Odins listige Krigsanstiftelser. 3 Harbardsljod, Str. 24.
4 Naar der paa hiint Sted i Harbardsljod kim tales om Jarler og Trælle, er det fordi der ved Siden af
Odin kun er Tale om Thor, hvilken Harbard søger at drille. Rimeligviis tænke man sig ogsaa et eget
Bestemmelsessted for Karlerne; men til at omtale det var der i hiint Kvad ej Anledning. At man i hine
«Jarler» kun maa see en Samfundsklasse, ej de senere Tiders Jarler, er indlysende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
