Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
RELIGIONENS UDARTNING
Religionen endnu var simplere og nærmere Monotheismen, da Odin endnu i
Virkeligheden var «Alfader», og de mange enkelte Personligheder ikke havde udviklet
sig af hans i alle Retninger virkende Grundkraft. Ved at splitte Guddommen i
saa mange Individualiteter havde man efterhaanden gjort den menneskelig og
forgængelig; dette følte man, og saaledes maatte Æserne nødvendigviis forgaa
ved Ragnarøkkr og den luttrende Surts-Brand. Den eneraadende Alfader maatte
derimod selv raade for Verden og dens Skjebne; han var saavel Muspells, som de
øvrige Verdeners Herre; han maatte staa udenfor Ødelæggelsen, ikke selv gaa til
Grunde i den; han maatte paa eengang baade være Odin, Surt, og «den Mægtige
som raader for Alt»1. Eftersom Guderne eller Æserne blev flere, sank de ogsaa
i Værdighed, og deres Virksomhed blev mere materiel2. Guderne selv bleve
fornemmelig Krigsguder; den milde Ereds- og Uskylds-Gud Balder tænktes død og
begraven; Vaabenfærd blev den fornemste Dyd, og Vaabendød den bedste Adgang
til Odins Haller. Men hvorledes Levningerne af den oprindelige, renere Lære ved
Siden heraf og tildeels i Modsætning dertil, holdt sig i Folketroen, derom vidne,
saavel de tidligere anførte Undtagelser fra Læren om de Sotdødes Udelukkelse fra
Valhall, som især Ragnarøkkrsmythen selv og den dermed forbundne Lære om
Dydens Belønning og Lastens Straf3. Medens den raaere Krigsnatur vistnok i
Læren om Valhall og Niflheim, som den sædvanligt foredroges, alene kunde see
1 Man behøver neppe bedre Beviis for, at vore Forfædre, trods Læren om Æsernes og Odins egen
Undergang, dog oprindelig tænkte sig Alfader eller Odin som den, der raadede over det hele Universum,
og var ophøjet over Jordens Omvexlinger — følgelig var baade Muspells og Jordens Herre,
baade Surt og Odin, — end den yngre Eddas egne Udsagn i Cap. 3, «at Alfader er fornemst og ældst af
alle Guder, at han lever evindelig, styrer det Hele, raader for Smaat og Stort, skabte Himmel, Jord, Luft og
Mennesket, og gav Mennesket dets udødelige Sjel; at alle Mennesker, der have levet retteligt, skulle være hos
ham i Gimle eller Vingolf, men alle onde Mænd fare til Hel og derfra til Niflhel nede i den 9de Verden». Her
opregnes desuden tolv af hans Navne: de samme, der forekomme blandt Odins Tilnavn i Grimnismaal
Str. 46—50. Her er ej Tale om Vaabendød; her skal Alfader eller Odin selv opholde sig i Gimle, den
her-Uge Bolig, som vedvarer efter Ragnarøkkr, og om hvilken det efter et af de ældste Haandskrifter af Edda
(det uppsalske) heder (c. 52) «bedst er det at være i Gimle med Surt». Her falde saaledes aabenbart Odin,
Alfader og Surt sammen, saavelsom Gimle og Aasgaard, af hvilken Vingolf var en Deel (c. 14); ligesom
ogsaa Niflhel i den 9de Verden, ved Hvergelmer, øjensynligt er betragtet som eenstydigt med
Naastran-dene. Det er allerede ovenfor (S. 18) viist, hvorledes Tacitus lader de gamle Tydskere opstille Tuisko eller
Tivisk (d. e. Tius, Tyr), som den Gud, fra hvilken de udledede deres Herkomst. Man skulde heraf formode,
at dette gamle Sagn endnu betegnede Tyr som den øverste eller eneste Gud, at Odin eller Alfader selv
for-trinsviis kaldtes Tyr eller Tius, d. e. Guden, ligesom vore Forfædre kaldte alle Guderne tilsammen tivar.
Men isaafald bliver den i Vøluspaa Str. 58 forekommende Benævnelse Fimbultyr (o: Ur-Herren eller den
evige Herre), om hvis gamle Runer (Mysterier) de yngre Æser skulde samtale, saare mærkelig; thi den
passer just paa den ældste, eneraadende Guddom.
2 Det er derfor let at begribe, hvorfor Jornandes oversætter det gotiske anzeis ved semidei d. e.
Halvguder.
3 I Naastrands-Salen skulde Menedere, Mordere og Forførere af Andres Hustruer evigt pines, medens
de «dydige Skarer» skulde bo i Gimle. Se og hvad ovenfor er anført i Note 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
