Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDSDYRKELSE
167
14. Gudsdyrkelse.
Det er allerede forhen viist, hvorledes vore Forfædre dyrkede Æserne i Templer
eller Hov, og at der endog er al Rimelighed for, at der har været bestemte Fylkes
-og Hereds-Hov over det hele Land. Men desforuden finde vi ogsaa simplere eller,
om man vil, mere oprindelige Helligdomme omtalte. Tacitus nævner hellige Lunde
eller Skove1; i vore og de angelsaxiske Oldskrifter omtales ogsaa Harger eller
Hørger (hörgr, angels, hearg), simplere Offersteder under aaben Himmel,
indrettede af sammenstillede Stene2. Ogsaa Høje opførtes undertiden for paa dem
at anstille Off ringer3. Templerne selv maa, efter de Beskrivelser, der endnu ere
os levnede, ofte have været prægtigt indrettede4); men af Tacitus’s nysnævnte
Yttring, at Germanerne ansaa Guderne for hellige til at indsluttes inden fire Vægge
eller fremstilles under Billeder, maa man slutte, at Templerne tilhøre en
forholdsviis senere Tid, da Religionen havde tabt sin oprindelige Simpelhed. Templerne
og deres nærmeste Omgivelser var fredhellige (vé), og den, der ved en voldsom
Handling krænkede Helligdommen, blev derved fredløs (vargr i véum); det var
ej engang tilladt at bære Vaaben i Templerne. Med Opførelsen af Templerne
synes og Gudernes billedlige Fremstilling at have gaaet Haand i Haand;
Gudebilleder, efter al Sandsynlighed udskaarne i Træ, omtales paa mange Steder som
opstillede i Templerne; undertiden var der i et Tempel kun eet, undertiden flere
Billeder, af hvilke eet dog altid synes at have haft en fornemmere Plads end de
øvrige; i Norge var Thors Billede somoftest udmærket paa denne Maade.
Billederne vare sædvanligviis opstillede paa etslags Altere eller Forhøjninger (stallar).
Man havde ogsaa mindre Gudebilleder udenfor Templerne, nemlig i Husene de
saakaldte Andveg es-Suler eller Setstokker, Træpiller, hvorpaa rimeligviis en eller
anden Guds Billede var udskaaret, af hvilke een stod paa hver Side af Bondens
Højsæde, med den nedre Ende fæstet i Jorden; Billeder af Deig eller Leer, og
endelig meget smaae Billeder af Metal eller Been til at bære i Lommen som Amideter4.
Gudernes Tilbedelse og Dyrkelse skeete ved højtidelig Paakaldelse, ledsaget
med Off ringer; hele denne hedenske Gudstjeneste kaldes blot. Off ringerne var
1 Tacitus, Germ. Cap. 9, 39, 40, 43. Han siger udtrykkeligt, at Germanerne ansaa det under Gudernes
Værdighed at tilbedes inden Vægge og i Billeder.
2 Se især Hyndluljod Str. 10. Et Sted i Vestergøtland kaldes endnu «Hargene», hvor der sees en
betydelig Steensætning af det Slags, der ogsaa ofte findes i Norge, nemlig af større Stene, opstillede med visse
Mellemrum. Undertiden synes Hargerne at have haft Tag, thi i den ældre Gul. L. c. 29 saavelsom det deraf
udskrevne Cap. 98 i Sverres Christenret tales der om at «bygge Huus og kalde det Harg». I Beo wulf digtet
v. 49 tales om heargträf (Harg-Telt).
8 Ældre Gul. L. c. 29, Sv. Chr. R. c. 98 tales om at «lade (o: rejse) Høje», som et eget Slags
Afgudsdyrkelse. 4 Olaf Trygv. S. Cap. 172. Vatsdøla S. Cap. 9, 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
