Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OFFERFESTER. GUDSDOMME
169
Offringer kunde hos vore Forfædre vistnok finde Sted lejlighedsviis, eller ved
enkelte særegne Anledninger, men der nævnes dog ogsaa større Offerfester, der
regelmæssigt holdtes til bestemte Tider. Disse Offerfester var hos vore Forfædre
trende, nemlig 1) Vinternatsblot, ved Vinternat (14 Octbr.) eller i Begyndelsen af
den saakaldte Gor-Maaned eller Slagtemaaned; man hilsede da, som det hed,
Vintren, og off rede for et godt Aar; 2) Midvintersblot, Juleblot eller Thorreblot,
der afholdes i tre Dage ved Midvinter (14 Jan.) eller Begyndelsen af Thorremaaned,
for at bede Guderne om god Afgrøde, godt Aar og Fred; og 3) Sommerblot, der
og kaldtes Sejerblot, afholdt Sommerdag (14 April) eller ved Begyndelsen af den
saakaldte Gaukmaaned, for at nedbede Held og Sejer i de forestaaende
Krigstog1. Der omtales ogsaa Offerfester med længere Mellemrum; saaledes holdtes
de store Fester i Hleidr paa Sælund og i Uppsala ikkun hvert 9de Aar. Disse
synes at have været særegne for Frau ja- og Nerthus-Dyrkelsen.
Det er allerede ovenfor omtalt, at Rettergangen hos vore Forfædre stod i den
nøjeste Forbindelse med Gudsdyrkelsen. Dette gjaldt i Særdeleshed de fornemste
ved Rettergangen forefaldende Beviismidler, nemlig Eden, og de allerede i den
hedenske Tid brugelige Gudsdomme. Eden aflagdes enten i et Tempel eller paa
Thinget, og da vel snarest i det paa Thingpladsen staaende Tempel, idet den
Sværgende holdt i sin Haand den saakaldte Stolle-Ring eller Baug, dyppet i et
nysslagtet Offerdyrs Blod, og højtideligt paakaldte den almægtige Aas (Odin),
stundom alene, stundom tilligemed Frey og Njørd2. Af Gudsdomme var
Holmgangen eller den højtidelige Tvekamp den sædvanligste; den havde sit Navn deraf,
at den oprindelig, eller hvor der gaves Lejlighed dertil, holdtes paa Holmer,
for at Kamppladsen paa den Maade kunde have en bestemt, for enhver af
Parterne uoverstigelig, Grændse, og de kæmpende selv være mindre udsatte for at
forstyrres. Paa slig Holmgang vil der i det Følgende forekomme flere Exempler,
hvoraf de dermed forbundne Skikke kunne sees. Man skjelnede forresten mellem
simpelt Eenvige (Enekamp), hvorved Formaliteterne var færre, og den kunstigere
indrettede Holmgang. Som Gudsdom nævnes ogsaa Gaaen under Jordstrimmel,
det vil sige under en lav, løseligen opstillet Bue af frisk opskaaren Grønsvær;
hvis den blev staaende, havde den, hvem Prøven var paalagt, frigjort sig, faldt
den, ansaaes dette som Tegn paa, at den mod ham gjorte Beskyldning var sand3.
Som Gudsdom for Kvinder nævnes ogsaa paa et eneste Sted den senere i den tid-
9 Dage hver Dag offredes eet Menneske og 8 Dyr, tilsammen 9 Mennesker og 72 Dyr. Rimeligviis offredes i
Hleidr enten 1 Menneske og 10 Dyr, eller 2 Mennesker og 9 Dyr dagligt, tilsammen 99.
1 Se især Yngl. Saga Cap. 8. 2 Landn. B. IV, 7. Vigaglums Saga c. 25.
3 Laxdølasaga Cap. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
