Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
ORAKLER
ligere christne Periode brugelige Skik at tage Stene op af en kogende Kjedel med
blottet Haand og Arm; ved uskadt at gjøre dette, rensede man sig for en given
Beskyldning1.
Det var naturligt, at man ved Gudernes Hjelp ogsaa forsøgte at erfare, hvad
Fremtiden bar i sit Skjød, eller at hente etslags Orakelsvar. Dette kaldtes at
gaa til Frett2 (frétt, af at fregna, fritte, spørge; angelsaxisk fyrht, af frignan), eller
at spørge Spaadom, og det skeete paa flere Maader. En af disse beskriver allerede
Tacitus. «En Green hugges af et Frugttræ og skjæres igjen op i Smaakviste, som
mærkes med visse Tegn og spredes paa Lykke og Fromme ud over et hvidt Klæde;
derpaa gjør Herede ts Gode, hvis Sagen angaar det Offentlige, eller Huusfaderen,
hvis den kun vedkommer det Private, en Bøn til Guderne, tager, med Øjnene
løftede mod Himlen, enhver Kvist tre Gange op, og udtyder dem efter de forud
anbragte Mærker»3. Man gjenkjender heri ganske, hvad der i vore Oldskrifter,
dog uden nærmere Beskrivelse, kaldes «at fælde (o: udsprede) Blotspaan»4.
Oprindelig har man neppe mærket Kvisterne, men kun iagttaget deres indbyrdes
Stilling til hinanden og de Figurer, de dannede, thi disse Figurer kunde let danne
Runebogstaver, hvilke, som bekjendt, alene ere sammensatte af længere og kortere
Streger (stafir). Man raadspurgte ogsaa ved etslags Lodkastning i Vegtskaal, og
vel paa endnu flere andre Maader5. Dyr, helligede Guderne, kunde og, som det
synes, varsle om Fremtiden, især Heste, der oftere selv synes at have nydt etslags
guddommelig Tilbedelse, og, hvor Frey-Tilbedelsen var den herskende,
fornemmelig vare ham helligede6. Spaadomskunst udøvedes og, tildeels under særegne
Ceremonier, af enkelte saakaldte fremsynede Mænd, og fornemmelig af
Spaa-kvinder eller de saakaldte Valer eller Vølver, der i den hedenske Oldtid nøde en
overordentlig Anseelse7.
Med det sidste Slags Spaadom var ogsaa Trolddom nøje forbunden. De
Ceremonier, hvorved det Tilkommende udforskedes, var selv Trylle-Ceremonier, og
naar Valen udførte dem, da udøvede hun tillige Trolddom. Fra Udforskningen af
1 Gudrunarkviöa 3 i den ældre Edda.
4 Udtrykket «at gaa til Frett» forekommer i det gamle Kvad Vellekla af Skalden Einar Skaaleglam
om Haakon Jarl, se Ol. Tryggv. Saga Cap. 71. Frett forekommer under den angels. Form fyrht i Kong Knuts
Lov «om Hedenskab» (Thorpes Udg. S. 162), hvor der forbydes at dyrke hedenske Guder, Sol eller Maane,
Ild eller Flod, Kilder eller Stene eller Træer, eller at ynde Trolddom eller fremme Mordværk eller omgaas
med Blot eller «Fyrht».
3 Tac. Germ. c. 10. En lignende Fremgangsmaade berettes af Ammian (XXXI, 2), om Alanerne.
4 Den føromtalte Gaaen til Frett, som nævnes i Vellekla, kaldes i Fagrskinna «at fælde Blotspaan»
(Cap. 48).
5 En saadan Spaadomsvegt fik den føromtalte Skald Einar Skaaleglam af Haakon Jarl, see
Joms-vikinga Saga Cap. 42.
6 Se især Hrafnkel Freysgodes Saga. 7 Se især Erik Rødes Saga Cap. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
