Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROLDDOM
171
Fremtiden til Udtalelsen af et vist Ønske eller en højtidelig Forsikkring om hvad
Fremtiden skal bringe, er der kun et kort Skridt. Derfor kaldes ogsaa Trolddom
i Almindelighed Fjøllcynge, d. e. Kyndighed i Mangt og Meget, og hvor Odin
fremstilles som Trolddommens Fader eller Ophavsmand, nævnes som Gjenstand for
denne Trolddom ogsaa Fremtidens Udforskning1. Ved slig Trolddom troede
man at kunne paahexe Andre Ulykker, døve Vaaben, vække Elskov, o. a. d.; alt
dette, siger Snorre, skete ved det Slags Runer og Sange, der kaldes Galdre1. Disse
Galdre vare altsaa ligefrem, hvad Romerne kaldte incantationes, hvilket ogsaa
Ordet i og for sig selv betegner; heraf seer man og fremdeles et Beviis paa den
magiske Kraft, vore Forfædre i Hedendommen tillagde Skaldekunsten. Om de
i denne Anledning omtalte «Runer» virkelig skal betegne de bekjendte saaledes
kaldte Bogstavtegn, eller kun, hvad der ligger i Ordet, Mysterier, er uvist; dog
nævnes forskjellige Slags magiske Runer udtrykkeligt i vore gamle Eddakvad3.
Et eget Slags trolddomsagtig Anvendelse af Skaldekunsten var det saakaldte Nid
eller Nidvise, ved hvis Afsyngning Forfatteren troede at kunne paahexe den,
hvem den gjaldt, allehaande Ulemper, foruden den dermed forbundne Skjendsel4;
undertiden nedskrev Digteren et sligt Kvad med Runer og hængte det op paa
en Stang, eller oprejste en Stang med visse symboliske Tegn (f. Ex. et Hestehoved)
under højtidelige Forbandelser mod den, det gjaldt; dette kaldtes at rejse
Skald-stang eller Nidstang. Man troede derved ej alene at kunne tilføje sin Fjende
Skjendsel, men ogsaa at vende alle Landvætters Afsky og Vrede imod ham5.
Som den virksomste, men og som den skjendigste, af al Trolddom ansaa vore
Forfædre den saakaldte Seid. Hvorledes den udøvedes, er ikke ret klart fremstillet,
ligesaalidt som man kjender Ordets Udledelse og oprindelige Betydning; den var
forbunden med Sang og synes for en stor Deel at have medført den virkelige eller
forstilte Afmagt, i hvilken saavel de finske Troldmænd, som de eskimoiske
saakaldte Angekkoker under Trolddommens Udøvelse plejede at falde, og undeç
hvilken de selv eller idetmindste deres Tilskuere troede, at deres Sjel foer ud af
Legemet og i Dyreskikkelser besøgte fjerne Egne og forborgne Steder, for at
erfare hvad man ønskede6. Berusende eller bedøvende Drikke eller Røgelser have
her sikkert været anvendte. Men dette Slags Trolddom ansaaes ogsaa en Mand
uværdigt, og udøvedes derfor sædvanligviis af Kvinder, ligesom dette ogsaa stedse
synes at have gaaet ud paa noget Ondt. Som Mestere deri ansaa man allerede i
1 Yngl. Saga Cap. 7 og Slutningen af Håvamål.
2 Galdr, af gala, der just bruges i Betydningen incantare. 3 Se især Sigrdrifumål.
4 Se Thorleif Jarleskalds Historie i Ol. Tryggv. Saga III S. 89 fgg.
5 Egils Saga Cap. 60. sammenl. ældre Gul. Lov Cap. 29, jevnf. Sverres Chr. Ret. Cap. 98. Saxo S. 203.
6 Yngl. S. Cap. 7, Fridthjofs S. Cap. 5. 6, Vatnsd. S. Cap. 12, jvfr. Historia Norvegiae S. 4, 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
