Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
VIDENSKAB
Oldtiden fornemmelig Finnerne, til hvilke enkelte Mænd endog, som det heder,
sendte deres Døttre til Oplæreise. Heraf, saavelsom af Seidens særegne
Beskaffenhed, skulde man fristes til at tro, at den ikke oprindelig hørte hjemme hos vore
Forfædre, men skyldtes Finnerne, som heri altid bleve vore Forfædres Mestere.
15. Videnskab og Dannelse.
Ved at gjennemgaa Religionslæren have vi tillige omtalt, hvad man i de ældste
Tider kunde kalde saagodtsom den eneste Gjenstand for vore Forfædres Viden
og Aandsbeskjeftigelse. Nogen videnskabelig Virksomhed kunde der ifølge Sagens
Natur og deres Kulturtrin ikke findes hos dem. Digtekunsten øvedes, som man
maa formode, nærmest i Religionens Tjeneste, for derved desto lettere at opbevare
Religionssagnene fra Slægt til Slægt. Det er højst sandsynligt, at de fleste af
de herlige Eddadigte, som vi endnu besidde, ere blevne til som religiøse
Mindekvad, og som saadanne have holdt sig blandt Folket, indtil de kunde optegnes.
Bogstavskrift — de saakaldte Runer — synes vore Forfædre fra umindelige Tider
at have kjendt, men ikke at have anvendt til Opbevarelse af hine Kvad eller
lignende Aandsfrembringelser; de vare vistnok i Ordets egentlige Forstand, hvad
Navnet viser, Hemmeligheder for Folket i Almindelighed, kjendte blot af de
Fornemmere, og anvendte fornemmelig i Religionens Tjeneste. Af senere Indskrifter
erfare vi, hvad allerede ovenfor er berørt, at der i Norden var 2 Slags Runeskrift
brugelig, den gotiske og den reennordiske, af hvilke den sidste bærer det simpleste
og oprindeligste Præg, men synes ej at være bragt i Anvendelse, endog til korte
Indskrifter, førend i Hedendommens sidste Aarhundrede. Ved Siden af de
religiøse Mindekvad synes man og at have lagt Vind paa at indskærpe praktiske
Leveregler gjennem den poetiske Form, f. Ex. Haavamaal, ligesom det vel heller ikke
kan betvivles, at de faa Lovbestemmelser, man havde, opbevaredes i Vers
— hvorom de endnu i de ældste Love saa hyppigt forekommende Riimbogstaver
noksom vidne, — og at tillige de meest udmærkede Mænds Bedrifter forevigedes
i korte heroisk-historiske Kvad, af hvilke vi i den saakaldte heroiske Deel af
Eddadigtene endnu have nogle tilbage, og af hvilket Slags ogsaa flere af de gamle
gotiske Kvad maa have været, som Jornandes omtaler, og som han paaberaaber
sig, hvor han opstiller den østgotiske Kongeslægts Stamtavle1. Disse Kvad var,
hvis man kan dømme efter Eddadigtene og andre lignende, simple og naturlige,
ofte endog ved deres Korthed noget dunkle, og mere antydende og forudsættende,
end ligefrem fortællende og udmalende de Begivenheder, de omhandle; men af desto
1 Jornandes de rebus Geticis cap. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
