Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKALDSKAB. SAGAER 173
sandere poetisk Værd. Det Slags Skaldskab, der i sildigere Aarhundreder blev det
sædvanlige i Norge, og som bestod i Affattelsen af kunstigt sammensatte og med en
Mængde Omskrivninger overlæssede Klangdigte, især som Hæderskvad for anseede
Mænd, — dette Slags Skaldskab kjendtes neppe i de ældre Tider, men det synes at
have udviklet sig af de særegne Forhold, som det sildigere Vikinge-Liv fremkaldte.
Man kunde sige, at det betegner en Periode, hvor Skaldskabet ikke længer
udelukkende benyttedes i Religionens Tjeneste, men hvor det tvertimod selv benyttede
Religionen eller de religiøse Traditioner til Formaal, aldeles uafhængige af
Religions væsenet. Det er nemlig just charakteristiskt for denne senere Klangpoesi, at
den henter sine fleste Omskrivninger fra de gamle Gude- og Helte-Sagn.
Ved Siden af de egentlige religiøse eller halvreligiøse Mindekvad synes det
dog, som om det for vore Forfædre charakteristiske Saga-Væsen tidligt udviklede
sig, og som bestod i en mundtlig Overleverelse af historiske Beretninger i en
bestemt Form. Ordet «Saga» betyder vistnok oprindelig kun simpelthen «Sagn»,
«Tradition», men Sagaen, saadan som den fremtraadte hos vore Forfædre, var
mere end det simple Sagn: den var en fuldstændig, i en afrundet og bestemt Form
redigeret, Fortælling om en enkelt Mands eller et enkelt Samfunds Begivenheder,
der, saavidt muligt, uforandret forplantedes fra Mund til Mund, og i Tidens Løb
forøgedes med lignende Fortællinger om de Begivenheder, der dannede
Fortsættelsen af dem, som fra først af paa denne Maade forevigedes. Vi vide ikke,
naar dette Sagavæsen først begyndte, om det udviklede sig fuldstændigt, eller
kun som en ledsagende Kommentar til de heroisk-historiske Kvad; men det synes
naturligt begrundet i Norges Lokalforholde, hvor Bygderne vare mere afsondrede
end andetsteds i Norden, og hvor derfor deels den enkelte Mand lettere kunde
tildrage sig sine Omgivelsers Opmærksomhed, og deels den enkelte Bygd snarere
erhverve sig en Historie for sig selv, hvilken man, just fordi man i de stille
afsondrede Dale hørte mindre til den Larm, og saa mindre til det brogede Liv, der
fandt Sted paa Nationernes større Tumleplads i Syden, følte Trang til at opbevare,
deels for at den ej skulde glemmes, deels som et Middel til selskabelig
Underholdning. Vi finde Saga-Væsenet allerede organiseret paa Island strax efterat
det var coloniseret ved Nordmænd — thi uden et organiseret Saga-Væsen vilde
man ikke kunne have saa omstændelige Beretninger, som der virkelig haves, om
Begivenheder, forefaldne i Coloniens ældste Tider; — dette viser, at den samme
Skik, at opbevare og fortælle Sagaer, maa være medbragt af Nybyggerne fra deres
tidligere Hjem i Norge. Den vilde dog neppe her have opstaaet, hvis ikke vore
Forfædre havde haft en særegen Sands og Tilbøjelighed for dette Slags
Underholdning; og man kunde maaskee for dens Ælde hos vore Forfædre finde det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
