Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
SAGA-VÆSEN
Beviis deri, at Saga endog nævnes i deres Oldkvad blandt de meest anseede
Gudinder eller Aasyn jer, og hendes Bolig, Søkkvabekk, som en af de 12 Gudeboliger.
Den yngre Edda nævner hende næst Frigg; «Saga», heder det, «bor paa
Søkkvabekk (den synkende Bæk), det er en anseelig Bolig»1; og i den ældre Edda siges der:
Søkkvabæk heder den fjerde, (nemlig Gudebolig)
hvor svale Bølger
skvulpe over Sanden,
hvor Odin og Saga
drikke alle Dage
glade af gyldne Kar2.
Den Gudinde, der agtedes saa højt blandt Æser og Aasyn jer, at endog Odin
selv, efter hvad det lader til, raadspurte hende og glædede sig ved hendes
Selskab: hendes Bedrift maatte ogsaa være anseet og højagtet hos det Folk, der
dyrkede hende. Men ligesom Gudinden Saga synes at være særegen for vore Forfædre,
og ej nævnes i de tydske eller øvrige nordiske Gudesagn, saaledes er Saga-Væsenet
selv særegent for Nordmændenes Cultur-Udvikling3.
16. Skikke og Sædvaner.
Om vore ældste Forfædres Skikke og Sædvaner indeholde de sparsomme
Efterretninger, vi endnu have tilbage fra den ældre Periode, kun saare lidet, der kan
tjene til nogen væsentlig Oplysning; hvad der forefindes, tyder dog hen paa, at
de i det Hele taget vare de samme, som de, vi af Beretninger fra Hedendommens
sidste Dage lære at kjende, og af hvilke forskjellige Træk i det Følgende ville blive
skildrede. De religiøse Skikke ere allerede omtalte; til dem slutte sig paa det
Nøjeste de Skikke og Sædvaner, som ledsagede Menneskets Fødsel og Død. Naar
Faderen havde antaget det nyfødte Barn og bestemt sig til at opføde det, blev det,
som man af enkelte Udsagn kan see, allerede i Hedendommen underkastet en
højtidelig Renselse med Vand, hvorved det ogsaa fik sit Navn; dette var altsaa
etslags Daab, og kaldtes Vand-Øsningen4. Den oprindelige germaniske
Begravelsesmaade bestod i at brænde Liget og siden gjemme Benene og Asken i en Gravhøj.
1 Sn. Edda Cap. 35. 2 Ældre Edda, Grimnismål Str. 7.
• Odins og Sagas daglige Sammenkomst er mærkelig nok. Thi Saga optræder der aabenbart enten
som hans Hustru, eller som hans Datter, eller som det kvindelige Væsen, der udfylder hans Virksomhed
som Skaldskabets Ophav. Men falder Odin som saadan sammen med Brage, synes Saga ligeledes at falde
sammen med Idun, Brages Hustru, hvis Æbler stedse foryngede Guderne. Og hvad var naturligere, end
at man billedligt fremstillede den Udødelighed, Poesien og Historien ene kan give den daadrige Mand,
som en stedse foryngende Frugt? I Iduns eget Navn ligger endog Begrebet om denne Foryngelse som
Forevigelse gjennem Sang og Sagn. 4 Se Harald Haarfagres Saga hos Snorre Cap. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
