Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
HANDEL. PENGE
Afbrydelse i det 3die og 4de Aarhundrede er let at indsee, thi just i denne Tid
falder den store gotiske Udvandring og de deraf følgende Krige, som i længere
Tid afbrød den stadige Forbindelse mellem Syden og Norden; hertil kom ogsaa
den saakaldte store Folkevandring, og først mod Slutningen af det femte
Aarhundrede, da de nye Riger vare oprettede i Syden, indtraadte en forholdsviis
fredeligere Tilstand, og en fornyet Samfærsel med Norden, der blandt andet satte
Prokop istand til at erhverve sine nøjagtige Beretninger om Thuliterne, og
Jor-nandes til at erhverve sine om Skandja, ligesom vel og det eruliske Tilbagetog til
Norden ej har været enestaaende. De slaviske Nationers Fremtrængen mod Vest
maa sidenefter atter have bevirket en Afbrydelse, indtil det 8de Aarhundrede,
hvor nye Bevægelser begyndte at yttre sig i Norden. Forresten maa det dog ej
glemmes, at da de Mynter, fra hvilke man slutter til en saadan Forbindelse, som
den ovennævnte, fornemmelig ere fundne i Danmark eller Sydsverige, altsaa i
de nordiske Lande, der fordum hørte til den gotiske Kulturkreds, kan man ikke
med nogen Sikkerhed paastaa, at Forbindelsen har strakt sig udenfor denne,
eller til de reennordiske Dele af Halvøen. At Nordens sydligere Dele derimod
baade i og for sig selv ved deres Beliggenhed, og desuden som det nærmeste
Udgangspunkt for de gotiske Folkeskarer, der oversvømmede Syden, havde langt
anden Anledning til at staa i Forbindelse med denne, er indlysende. Vi behøve
her kun at minde om Ermanariks Erobringsrige (S. 28), Theodoriks Anseelse langt
op i Norden (S. 31) og det føromtalte eruliske Tog. Det gotiske Norden og Syden
kunde paa en vis Maade siges at udgjøre en eneste stor Tumleplads for de
mellem-germaniske Vandringsfolk, Beboerne af Viken og det sydligste Norge ogsaa heri
iberegnede. Men til de oprindelige Nordmænd i det Nordenfjeldske kan
Forbindelsen idetmindste i de tidligere Aarhundreder, neppe have strakt sig.
At Handelen, som Tacitus siger, i de ældre Tider nærmest var Tuskhandel,
ligger i Sagens Natur. Den blandt alle Germaner ogsaa i sildigere Tider, brugelige
Benævnelse paa Penge og Gods, nemlig Fæ (oldnorsk fé, angelsaxisk feoh,
højtydsk fihu), tyder hen paa en Tid, da Ejendom bestod i Kvæghjorder, og Kvæget
selv i Handelen brugtes som Byttemiddel. Paa det samme tyder ogsaa Romernes
pecunia, af peeus, Fæ; dog er det et afledet Ord, der, om end nøje beslægtet med
pecus, dog allerede fra først af maa have haft en derfra noget afvigende Betydning:
i de germaniske Mundarter er Ordet for Kvæg og Gods eet og det samme. Dette
viser allerede i og for sig, at Germanernes nomadiske Periode naar meget længere
ned i Tiden, end Romernes. Men den maa dog for en Deel have været tilbagelagt,
førend Germanerne havde indvandret i deres nuværende Hjem. Som Byttemiddel
ved Handelen finde vi over den hele germaniske Verden de ædle Metaller, Sølv
og Guid, saa langt tilbage, germaniske Sagn naa. Men disse Metaller var næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
