Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAUGER. SMEDE
183
under hele Hedendommen umyntede. Vistnok kjendte man myntede Penge,
forsaavidt som romerske og andre Mynter ved Mellemhandelen ogsaa naaede op
til Norden, men man regnede dem kun efter Vegten som andet Metal. Den
sædvanligste Maade at indrette Metallet paa til Brug som Penge var at smede det i
lange, meget tynde Stænger, der spiralformigt snoedes og bares omkring Armen;
naar noget skulde betales, skar man da smaa Stykker af disse Spiralringe, og
betalte dermed efter Vegt. Saadanne Penge-Ringe, af hvilke mange endnu
opgraves, kaldtes fornemmelig Bauger (baugr, Angelsax. beåh), og derfor kaldtes
ogsaa de gavmilde Høvdinger saa ofte af Digterne «Baugenes Bryder», «Baugenes
Sønderhugger, Guldets Bryder»1 o. s. v. Der maa i hine Tider have været en ikke
ubetydelig Mængde ædle Metaller i Norden, deels som Smykker, deels som Bauger.
Og forholdsviis var der, ligesom overalt i Europa endog langt ned i Middelalderen,
mere Guld end Sølv. Guldet havde desuden allerede været kjendt fra
Bronce-Alderens Tid; Sølvet brugtes ej førend i Jern-Alderen. Man antager, at den
største Masse af ædle Metaller, der var i Omløb i Norden, oprindeligen hidrørte
fra de tschudiske Bergverker i de uralske Fjelde. Hvad Jernet angaar, da er vel
ogsaa en Deel ved Mellemhandel, og vel endog allerede ved den oprindelige
Udvandring, kommen fra de samme Egne; imidlertid melde ogsaa vore egne
Beretninger om indenlandsk Jerntilvirkning af Myrmalm (rauöi)2.
Da vore Forfædre deels satte saa høj Priis paa gode Vaaben, deels yndede
Stads og Smykker, er det naturligt, at Smede-HaandverJcet lige fra de ældste Tider
var i stor Anseelse. Ypperlige Smede-Arbejder tillagdes i de fabelagtige Sagn
Dvergerne: et Tegn paa den Beundring, hvormed de betragtedes, maaskee ogsaa
en dunkel Erindring fra Tiden før Udvandringen, da vore Forfædre stode i
nærmere Berørelse med de tschudiske Metal-Arbejdere. Senere dannede der sig Sagn,
fælles for alle Germaner, om berømte Smede, fornemmelig Vølund, hvis Navn
var bekjendt fra det yderste Norden lige til de af Germaner stiftede Riger i Syden3.
Men Smede-Haandverket indbefattede i Oldtiden saagodtsom alle andre af Mænd
udøvede Haandverk. Smeden var tillige Snedker, Tømmermand, Bygmester, og
Ordet «Smed» betegner derfor i vore Oldsagn oftest en Haandverker i Almindelighed.
Tilvirkning af Klæder, nemlig Spinden, Væven og Syning, var Kvindernes Syssel.
1 Saaledes: baugbrjötr, Angels, beåga brytta, sinces brytta, Oldsaxisk böggebo. Og i Rigsmaal heder
det og, at Jarlen begynder «at bryde Bauger».
2 Da Myrmalmen paa Finsk kaldes roaudo, har man villet tilskrive Finnerne den tidligste Udøvelse
af Kunsten i vort Land. Dette kan vel i og for sig være rimeligt, men af Ordet kan det dog neppe sluttes,
da det oldnorske Ord aabenbart er dannet af rauör (rød), paa Grund af Myrmalmens røde Farve, og
saaledes ej kan være formet efter det finske roaudo, men dette derimod, som saa mange andre finske Ord,
er formet efter det norske.
3 Vølund, eg. Valund, angels. Welond, gammelfransk Gualans, svarer i de germaniske Sagn til
Grækernes Dædalos. Endog det græske Ord «Labyrinth» oversættes paa oldn. med völundarhüs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
