Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
KUNSTFÆRDIGHED
Efter de fra Oldtiden opbevarede Levninger at dømme, var Kunstfærdigheden,
endog i de fjernere Tider, ikke ringe. Flere af de forefundne Smykker, om hvilke
man ingen Grund har til at antage dem forarbejdede i Udlandet, røbe megen Smag
og Dygtighed i at bearbejde Metallet. Nogle tro vistnok at spore den romerske
Smags Indflydelse, dog saaledes, at denne ej har gjort sig gjeldende gjennem
umiddelbar og slavisk Efterligning, men gjennem de germanisk-nordiske
Kunstneres selvstændige Opfatning har antaget et for den germaniske Verden, og især
for Norden, charakteristiskt Præg, der især aabenbarer sig i det Slags Forsiringer,
som man har kaldet Slangesirater, fordi de forestille kunstigt sammenslyngede
Slangefigurer, men for hvilke dog maaskee de romerske Arabesker ligge til Grund.
Stundom synes ogsaa — hvad der i sig selv er højst rimeligt — Spor af østerlandsk
Indflydelse at fornemmes. Paa de i den fjernere Oldtid meget brugelige Smykker
af Guldblik, nu sædvanligviis kaldte Brakteater, hvortil man oprindelig brugte
fremmede Mynter, men som man tillige selv forarbejdede i Lighed med disse,
findes raa Fremstillinger, der minde om Buddhismens Symbolik1.
Vore Forfædres Huse vare, hvad der og faldt af sig selv, udelukkende, eller
saagodtsom udelukkende, af Træ, og Høvdingernes, hvis man skal kunne slutte
fra, hvad der i Hedendommens sidste Dage fandt Sted paa Island, ofte prægtigt
udsmykkede med Udskæringer og lignende Prydelser2. Paa Pragt og Stads satte
vore Forfædre overhoved megen Priis; de yndede smukke Bygninger, prægtige
Klæder og Vaaben, og skjønt prydede Skibe. I Særdeleshed anvendte man ødsel
Pragt ved Udsmykningen af Krigsskibene, hvis Forstavn man sædvanligviis lod løbe
ud i et fantastiskt udskaaret Dragehoved, ofte forgyldt, medens Bagstavnen
forestillede Dragens Hale; slige Skibe kaldtes derfor stundom slethen «.Dragen eller «Orme».
Af den daglige Levemaade og de sædvanlige Sysler i hine ældgamle Tider
giver forresten allerede Rigsmaal et temmelig anskueligt Billede3. Saavel heraf,
som af de øvrige Oplysninger, der kunne erhverves om vore Forfædres ældste
Leveskik, faar man den bestemteste Forestilling om, at der aldeles ikke herskede
noget Barbari, men at Kulturtilstanden i det Hele taget stod paa det samme
Punkt som det, hvor vi forefinde den i den egentlige historiske Tidsalder.
1 Se Holmboe, i Tidsskr. Urda, 2 B. S. 75—78.
2 Saaledes var Olaf Paa’s Hus paa Hjardarholt udsmykket med Fremstillinger af Gudelæren, efter
hvilke Skalden Ulf Uggesøn digtede den berømte Huusdraapa, se Laxdølasaga og Snorra-Edda.
s Som et umiskjendeligt Beviis paa Rigsmaal’s Ælde kunde maaskee ogsaa anføres, at Sejladsen der
endnu ikke spiller nogen væsentlig Rolle, at altsaa den egentlige Søkrig ej ret var bleven sædvanlig. Kun
mod Slutningen, hvor der tydes hen paa Erobringstog, prises Dans og Danps Dygtighed til at «ride Kjol»,
d. e. sejle; Ordet «Kjol», ikke «Skib», viser at her er Talen om de ældste, smaa Fartøjer, paa hvilke ogsaa
Angelsaxerne efter Sagnet skulle være komne til England (ceölas, se ovenfor S. 180), Nennius, c. 37; Chron.
Saxon. kortere Bearbejdelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
