Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRE DIE AFSNIT
Ætte- og Helte-Sagn før Vikingetiden.
1. Heroiske Oldsagn.
Den Deel af Nordens Historie, der ligger forud for det 8de Aarhundred e. Chr.,
da de egentlig saakaldte Vikingfærder toge deres Begyndelse, er os kun
ufuldstændigt bekjendt gjennem enkelte Sagn, mere eller mindre gjennemvævede med
Myther, hvor Guderne selv tage Deel i Begivenhederne og udøve en umiddelbar
Indflydelse paa deres Gang. Det er Nordens heroiske Periode, der i den nordiske
Historie svarer til, hvad Tidsrummet forud for den doriske Vandring er i den
græske. Disse Sagn dreje sig hos os, som i den græske Historie, ikke saameget
om enkelte Folk, som om enkelte Ætter og fremragende Personligheder; de kunne
give et ret anskueligt Billede af det storartede Liv, som da rørte sig blandt Folkene,
men intet sammenhængende Totalbillede. Det er desuden ikke sjælden
vanskeligt nok at afgjøre, hvad man skal antage for en virkelig historisk Personlighed,
hvis Bedrifter kun ere udsmykkede og forstørrede af Sagnet, og hvad der, naar
alt kommer til alt, kun er at betragte som en Personifikation af enkelte
Nationaliteter eller Kulturforandringer, eller endog blot som rene Phantasifostre. Det
er tillige heel vanskeligt at sige, hvilke Sagn der nærmest ere at henføre til denne
eller hiin særegne germaniske Nationalitet; thi flere af Sagnene, som f. Ex.
Vølunds-og Niflunge-Sagnene, spille over hele den germaniske Verden; andre ere fælles
for hele Norden, eller gribe idetmindste, om de end i sig selv nærmest tilhøre et
enkelt nordiskt Land, dog virksomt ind i de øvrige Landes Begivenheder. Man
skulde formode, hvad der ogsaa i og for sig er sandsynligt, og hvad der ganske
stemmer med den Fremstilling af det germaniske Folkeliv i Folkevandringstiden,
som de græsk-romerske samtidige Skribenter give, deels, at de særegne
Nationaliteter og Stammeforskjelligheder mellem Germanerne selv indbyrdes endnu ikke
saa skarpt, som sidenefter, vare udprægede, deels, at der over alle germaniske
Stammer endnu var udbredt en vis Uro, der bragte deres Ungdoms æventyr
-lystne Skarer til at tumle sig imellem hinanden uden synderligt Hensyn til den
ubetydelige Nationalforskjellighed, og hvorom ej alene hine Oldsagn om Vøls-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
