Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
OLDSAGN
unger og Niflunger, men ogsaa den oftere omtalte, hos Prokop forekommende,
Beretning om Erulerne, give en temmelig klar Forestilling.
Under disse Omstændigheder kunne vi derfor her ikke undlade at meddele
de af hine Sagn, om hvis historiske Betydning der ej kan herske nogen Tvivl,
ordnede efter de enkelte Ætter og Personer, de nærmest angaa, for derved
nogenlunde at anskueliggjøre Tilstanden og Hovedbegivenhederne i hiint fjerne
Tidsrum. Men af hvad der nys er paapeget, følger tillige, at vi ikke strengt taget
kunne holde os til, hvad der alene og udelukkende angaar Norge, men at vi tillige
maa omtale ethvert f ællesgermaniskt Sagn, der umiddelbart eller middelbart kaster
Lys paa Nordmændenes Historie. Af alle disse Sagn er der naturligviis enkelte,
der lettere end de øvrige lade sig tilbageføre til den oprindelige historiske Form,
især hvor de Begivenheder, de omtale, lade sig paavise i paalidelige fremmede
Forfatteres Skrifter. Saadanne Sagn danne de egentlige Støtter for den historiske
Bygning, til hvis Opførelse man ellers maa hjelpe sig med Gisninger.
Det mystiske Halvmørke, hvori hiin heroiske Oldperiode var indhyllet, gjorde
den til en velkommen og bekvem Baggrund for en Mængde Æventyr-Digtninger,
der især paa Island og i Norge opstode i Middelalderens senere Aarhundreder,
fra det 12te, maaskee allerede det Ilte, og nedover. Og da tillige flere af de
virkelige Oldsagn i de samme Aarhundreder have faaet en ny Indklædning og Udvidelse,
er det ofte heel vanskeligt at adskille det Egte fra det Uegte. Der fattes heller
ikke Exempler paa, at senere Historieskrivere have benyttet hine
Æventyrdigt-ninger ved Siden af de egte Oldsagn, og derved frembragt en næsten uopløselig
Forvirring. Den nøjere Kundskab til vort Oldsprog og de nordiske Oldsager,
som ved de i senere Tider foretagne Granskninger er vunden, har gjort det muligt,
ved Bedømmelsen af de mythisk-heroiske Fortællinger at anvende en strengere
og sundere Kritik, og bedre at skjelne mellem oprindelige Sagn og nyere Digtninger.
2. Hyndluljod og Halfdan Gamle.
Det er allerede ovenfor omtalt, hvorledes den i det 12te Aarhundrede
sammensatte Fremstilling af den norske Konge-Æts Nedstammeise fra Nor og Gor, der
danner Indledningen til «Flatøbogens» Samling af norske Konge- og Jarlesagaer,
og sædvanligviis kaldes Fundinn Noregr, opstiller Slægtregistre for de enkelte
Fylker, af hvilke Slægtregistre de første Led aabenbart vise sig som opdigtede,
medens kun de sildigere, — naturligviis som Brudstykker af uafhængige
Ættetavler, og uden i mindste Maade at maatte sættes i Forbindelse med Nor og Gor,
der selv ere opdigtede Personligheder, — fortjene Tiltro og kunne benyttes ti]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
