Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
SKJOLD
manerne i Almindelighed, udledede deres Oprindelse fra Skandinavi eller Skaane,
og det vidner maaskee tillige om, at der blandt de saakaldte Angler og Jyder,
der bosatte sig i England, ogsaa var en heel Deel Goter eller Halvdaner fra de
øvrige dansk-gotiske Lande1. Men saameget er vist, at Sagnet selv fornemmelig
har betegnet Skaane som den Eng, hvor Skjold hørte hjemme, hvad der og
mærkeligt bestyrkes af et Sted i en af vore norske Kongesagaer, hvor Skjold ligefrem
kaldes «Skaaningernes Gud»2. De om Skjold herskende Sagn henføre ham altsaa
fornemmelig til Skaane og Sjæland, eller rettere, de lade ham høre hjemme i
Skaane, og Gefjon siden bringe ham Sjæland i Medgift. Derved synes de at
tilkjendegive, at hans Æt, eller den egentlige skandiske Konge-Æt, ikke oprindelig
var i Besiddelse af Sælund med Nerthus-Helligdommen i Hleidr, men at denne,
eller det gotiske Rige i Sælund, allerede var oprettet, førend Skjoldungerne eller
en Green af Skjoldungestammen, erhvervede dette. Vi have allerede ovenfor
anført, at Jornandes’s Ord give Anledning til at antage Gepiderne eller Gifdherne
for Sælunds ældste reengotiske Beboere. Det er her en ret mærkelig
Omstændighed, at Gefjons (Geofons, Gebhans) og Gepidernes eller Gifdhernes Navn er dannet
af samme Rod3, og umiskjendeligt staa i en vis Sammenhæng med hinanden;
thi derved betegnes Sælund, Gefjons selverhvervede Ejendom, end tydeligere
som Gifdhernes Rige. Skjoldungernes Erhvervelse af dette betegner saaledes i
og for sig maaskee kun den samme Forening af Goter og Daner, som allerede
antydes i Halvdane-Navnet. Men Skjold bliver derved lige fuldt det skandiske
Gotlands, eller Skandja’s og Sælunds ypperste Sagnhelt4.
Saxo tildeler Skjold alle en Helts og en ædel Høvdings Dyder i fuldeste Maal;
overordentlig Styrke, Tapperhed, Retfærdighed, Gavmildhed; allerede som Dreng
lader han ham vaabenløs angribe og overvinde en uhyre Bjørn, og i sit femtende
Aar aflægge usædvanlige Styrkeprøver; han lader ham kjæmpe med den
alle-maniske Jarl Skate om Besiddelsen af den skjønne Alf hilds Haand, overvinde
ham i den danske og den tydske Hærs Paasyn, og underkaste sig Allemannerne;
derpaa, heder det, erhvervede han sit Fædrenerige tilbage, hvilket hans Fader
havde mistet ved sin slette Opførsel; han gav ypperlige Love og efterlod endelig
1 Se herom yderligere i § 10. Endog Langobarderne synes at have haft Sagn om Sceaf, se
Widsidh-digtet v. 64.
2 Olaf den Hell. Saga i Fornm. S. V. S. 239. Her nævnes, besynderligt nok, «Thor Engeismændenes
Gud, Odin Saxernes Gud, Skjold Skaaningernes Gud, Frey Svearnes Gud, og Godorm Danernes Gud».
3 Nemlig det got. giban, give, Angels, gifan, Saxisk gebhan, Oldn. gefa. Deraf kommer saavel. Angels,
gifen, geofon, Havet, Sax. gebhen, Oldn. gefjon, som Angels, gifeöe, Sax. gibhidi, og paa got. rimeligvis
gibijas. Formen gepanta (gibanta) minder her endnu mere om Gefjon. Se forøvrigt ovenfor S. 157, Not.
4 Ptolemæos kalder selv, som ovenanført (S. 23) Skaane og de nærmeste danske Øer Skandia og de
skandiske Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
