Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJOLDUNGE-NAVNET
197
alderstegen Riget til sin Søn, den udmærkede Gram, hvis Minde ligeledes hædredes
saa højt, at Kongerne i de danske Oldkvad ofte kaldtes «Gramer»1.
Uagtet Skjoldunge-Navnet som Ætte-Navn er saa gammelt — thi Hyndluljod
selv hidrører fra Midten af det 8de Aarhundrede, og Beowulf-Digtet er i sin
oprindelige Form neppe yngre, men snarere ældre — kan man dog neppe antage
Skjold for en af Mythologien umiddelbart udviklet Sagnfigur, men kun som en
Personliggj øreise af det mellem- og sydgermaniske Kongedømme, hvortil den
tiltrædende Konge symbolisk hævedes derved, at han løftedes op paa et Skjold og
blev trende Gange baaren om i Folkekredsen for at kunne sees og for at Folket
ved Haandklap og Vaabengny kunde tilkjendegive sit Bifald. Denne Skjoldløft en
synes ej at have været brugelig i Norge og Sverige, eller de reennordiske Lande,
i alle Fald omtales den ikke af vore Forfattere; men derimod nævnes den
lejlig-hedsviis hos mange ældre Skribenter som sædvanlig blandt gotiske og tydske
Folkeslag, altsaa blandt alle de Nationer, der enten selv i den ældre Tid havde
hjemme i Skandja og de skandiske Lande, eller som troedes at være
udvandrede derfra. Allerede Tacitus omtaler denne Skik som herskende hos det i de
nuværende Nederlandske boende Kanninefater (maaskee i
Kennemar-Distriktet)2; den omtales hos Goter3, Franker4 og Langobarder. Saadanne paa
Skjoldet højtideligt opløftede og ved Vaabenslag antagne Fyrster kunde
visselig i Ordets egentlige Forstand kaldes Skjoldunger5; og naar denne Benævnelse
havde været brugelig i flere Aarhundreder, kunde det ej alene lettelig falde de
yngre Generationer ind at tænke sig en mythisk Konge ved Navn Skjold som
disse Fyrsters fælles Stamfader, men dette var endog, efter hvad man af
andre Exempler kan slutte, Tingenes naturlige Gang; thi paa samme Maade
ere baade Halfdan og Dan allerede i Hedenold opstaaede i Folkesagnet som
virkelige Personligheder, uagtet de egentlig blot ere ethnographiske Epo-
1 Baade i oldn. og angels. Digte bruges gramr eller grom (egentl. den gramme, modige) som
Benævnelse paa en Fyrste eller Kriger. Snorre siger ogsaa udtrykkeligt i Yngl. Saga Cap. 21: paa den Tid (da
Dag levede) kaldtes en herjende Høvding Gram, og Hærmændene Gramer.
2 Tacitus, Hist. IV. 15. Erat in Canninefatibus stolidæ audaciæ Brinno, claritate natalium insigni:
. . . igitur ipse rebellis familiæ nomine placuit, impositusque scuto, more gentis, et sustinentium humeris
vibratus, dux deligitur.
3 Dette bevidner den gotiske Konge Vitiges selv i et af Cassiodor forfattet Brev: indicamus parentes
nostros Go tos inter procinctuales gladios more majorum scuto supposito regalem nobis contulisse
digni-tatem (Cassiodor. Var. X. 31).
4 F. Ex. hos Gregor af Tours (II. 40) et illi . . plaudentes tam palmis quam vocibus eum (Chlodoveum)
clypeo evectum super se regem constituunt; og (III. 51) collectus est ad eum (Sigibertum) omnis exercitus
impositumque super clypeo sibi regem statuunt. Ogsaa Pipin den lille blev udraabt til Konge paa denne
Maade (Annales Fr. ved 750).
6 Sven Aagesøn (cap. 1. Langebek. Scriptt. I. p. 44) udleder Skjolds Navn deraf, at han selv var et
Skjold for Riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
