Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YNGLINGER
199
ogsaa Skjoldungerne med god Føje kaldes Ynglinger, og i Beo wulf-Digtet benævnes
virkelig, som ovenfor er viist, Skjoldungefyrsten i Scedenigg (Skaane) «Ingvinernes
Herre». Imidlertid har den sædvanlige Sprogbrug i vore Oldskrifter indskrænket
Ynglingernes Navn til en enkelt Fyrstestamme, den mærkelige Æt, der efter
Sagnet indsattes af Odin selv i Herredømmet over Svithjod, der oprettede
Helligdommen i Uppsala, og som siden i Tidens Løb fandt et nyt Hjem i Norge, hvis
Kongetrone den gjennem flere Aarhundreder beklædte. Er det nu end ikke alene
rimeligt, men endog i højeste Maade sandsynligt, ja tildeels beviisligt, at Sagnet
har sammenkjedet forskjellige saakaldte Ynglinge-Ætter eller gotiske
Konge-Ætter til en eneste, ligesom ved Skjoldungerne, saa er dog dette Sagn selv
desuagtet ved sin høje Ælde af den største Interesse, og det antyder dog stedse et
Fællesskab i Kultus eller Tradition mellem de enkelte Ætter. Derfor maa vi saavel
her som i det Følgende offre det den højeste Opmærksomhed.
Sagnet om Yngve og Ynglingernes første Optræden i Svithjod fortælles
udførligst af Snorre i hans Ynglinga-Saga. Han omtaler først Odin og Æserne, hvilke
han, idet han søger at forklare Gudesagnene paa en historisk Maade, udgiver
for et virkeligt Folk, og, forledet ved den tilfældige Navnlighed, henfører til Asien,
ved Tanais. Han fortæller, hvorledes Æserne og Vanerne laa i Ufred med
hinanden, indtil de endelig sluttede Fred og gj ensidigt stillede hinanden Gisler. Æserne,
heder det, sendte Høner og Mimer, Vanerne Njørd og hans Søn Frey. «Odin gjorde
Njørd og Frey til Hov-Goder; Freys Datter var Freyja, som var Blotgydje. Medens
Njørd var hos Vanerne, havde han haft sin Syster til Egte, thi det var tilladt
der; deres Børn vare Frey og Freyja; hos Æserne derimod var Egteskab forbudet
mellem saa nære Frænder». Snorre beretter endvidere, hvorledes Odin af Frygt
for Romernes Erobringstog flyttede med sine Hovgoder og meget andet Folk
først til Garderike, siden til Saxland, som han tilegnede sig, og hvor han satte
nogle af sine Sønner til Landsherrer. Derfra, heder det, drog han nord til Søen og
bosatte sig i det efter ham opkaldte Odense paa Fy en. Herfra sendte han Gefjon
nord over Sundet for at lede efter Land, hun kom til Gylfe i Svithjod, og erhvervede
sig nu Sælund eller Sjæland, saaledes som det ovenfor er omtalt. «Da Odin»,
vedbliver Sagaen, «hørte at der øster hos Gylfe var gode Landsvilkaar, drog han did,
og maatte Gylfe slutte Forlig med Æserne, fordi han ikke havde Magt nok til
at gjøre dem Modstand, skjønt de gjensidigt spillede hinanden mange Puds. Odin
opslog sin Bolig ved Logen (Mælaren) paa det Sted, der senere kaldtes gamle
Sigtuna, og indrettede der et stort Hov og Blot efter Æsernes Sædvane, ligesom
dingsbana I. Str. 54, hvor Vølsungen Helge kaldes Yngves Ættestav (åttstafr Yngva), og i Siguröarkviöa
II. Str. 14, hvor Vølsungen Sigurd ligeledes kaldes Yngves Ætling (Yngva konr).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
