Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
ODINS FOREGIVNE VANDRING
han og tilegnede sig hele den Landstrækning, han kaldte Sigtuna, og gav
Hov-goderne gode Boliger»1.
Sagaen fortsætter med Fortællingen om Odins og Æsernes Kunster og
Færdigheder, f. Ex. at skifte Udseende, tale i Vers, slaa sine Fiender med Blindhed,
døve Vaaben, lade Sjælen fare ud af Kroppen til fjerne Egne i Dyreskikkelser,
medens Kroppen selv laa som død, slukke Ild med blotte Ord, vende Vindene.
Der nævnes om hans Skib Skidbladner, om Mimers Hoved, der gav ham mange
Underretninger; det heder at han plejede at sætte sig under Galgerne, hvorfor
han kaldtes de Hængtes Herre; han forstod Galdre og Sejd; han vidste hvor
Skattene laa skjulte i Jorden og kunde mane dem, som bevogtede dem, til at give
slip derpaa2. Dernæst omtales Odins Lovgivning, fornemmelig angaaende Ligenes
1 Yngl. S. Cap. 4—6.
2 Yngl. S. Cap. 7. Ved Sammenligning med det sidste Afsnit af den ældre Eddas «Håvamål» (139—165)
i hvilket Odin opregner hvad han ved sin Runekyndighed formaar at udrette, opdager man let at dette
er Kilden til Fremstillingen i Yngl. S. Cap. 7. Det første Vers i hiint Afsnit (139) er i flere Henseender
mærkeligt, især ved det Lys, det baade kaster paa Ceremonierne ved Offring til Odin, og paa den dunkle
Yggdrasils-Mythe, hvorom der allerede ovenfor (S. 154) er talt noget. Verset lyder: «Jeg veed at jeg hang
paa Vindges Træ hele ni Nætter, saaret med Geir og given til Odin, selv til mig selv; paa det Træ, om
hvilket Ingen veed, af hvis Rødder det oprinder». Odin havde altsaa, som man troede, selv paa en mystisk
Maade indstiftet en Offring til sig, der bestod i at den, der offredes, ej alene hængtes, men ogsaa
gjennem-boredes med Geir; en saadan Offring blev just Kong Vikar (se nedenfor § 11) underkastet, og naar Alt
kommer til Alt, sigtes vel hertil med Snorres Tale om at Odin lod sig merke med Geirsodd. Hvad ellers
Udtrykket «paa Vindges Træ» (vinöga meiöi å) angaar, da kan man ogsaa oversætte det «paa det vindige
(af Vinden gjennemsusede) Træ», eller «paa den Vindiges Træ». Hvorledes man nu end tager det, maa det
vel forklares ved «Galgen», thi det kan ikke være forskjelligt fra «Vinga meiör», hvilket allerede Thjodolf
(i 9de Aarhundrede) brugte i sit Ynglingatal (Yngl. Saga Cap. 26) som Omskrivning for «Galgen», og som
vel og har Hensyn til den i Atlamaal omtalte Vinge (maaskee selv en formummet Odin), der skildres som
runekyndig og truer Riflungerne med Galgen. Til hiint Vers sigtes ganske bestemt i Yngl. S. Cap. 7, naar
det heder at Odin plejede at sætte sig under Galger, og at han kaldtes de Hængtes Herre. Galgerne vare
saaledes Odin helligede; de havde umiskjendeligt en højere symbolsk Betydning. Men naar man nu
tillige saare ofte finder Galgen poetisk omskreven med en Hest (f. Ex. Hagbards Hest), og det, at hænge i
en Galge, kaldt «at ride Galgen», bliver Navnet Ygg-drasil yderst paafaldende; thi «Ygg» er et af Odins
Navne, og drasill eller drösull er et ikke ualmindeligt Digterudtryk om en Hest. Ygg-Drasill er altsaa
«Odins Hest», det Træ i hvilket Odin hang; den er aabenbart hiint Vindgameiör, hvis Rødders Oprindelse
Ingen kjender. Men her paatrænger sig det Spørgsmaal, om ej, naar Alt kommer til Alt, Forestillingen
om den i Galgen hængende, med Spyd gjennemborede, til sig selv, men under en anden Personlighed af
den eddiske Treenighed (som Hår) offrede Odin, er følgelig Forestillingen om Yggdrasil selv som det Alt
bærende Verdenstræ er opstaaet ved en Tillempning af christelige, gjennem flere Led vandrede,
Traditioner? Grimm har i sin Mythologi (S. 757) paaviist, at Saxernes Irminsul unegtelig minder om Korset,
og en oldtydsk Gaade om Korset skildrer endog dette, saare paafaldende, som «Træet, hvis Rod naar til
Helvede, hvis Top naar til Guds Trone, og hvis brede Grene omfatte hele Verden». Man skulde tro at høre
en Skildring af Yggdrasil. I det mærkelige angelsaxiske Digt om det hellige Kors, af hvilket et Udtog
ogsaa findes paa Ruthwell-Korset, kaldes Christi Kors netop galga, og den odiøse Forestilling, Ordet
«Galge» nu vækker, havde det saaledes ikke i den Tid. Denne Materie, der i Sandhed kan siges at være et
af Eddalærens største Mysterier, fortjener en nærmere Special-Undersøgelse; her maa vi indskrænke os
til kun at paapege de meest iøjnefaldende Momenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
