Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ODIN. NJ ØRD. FREY 201
Opbrænding, og om de tre aarlige Blot. «Over hele Svithjod», siges der, «maatte
Folk betale Odin Skat, een Penning for hver Næse; til Gjengjæld skulde han værge
Landet for Ufred, og blote for Folket til et godt Aar1».
«Odin blev sottdød i Svithjod; før sin Død lod han sig mærke med Geirs-Odd,
og tilegnede sig alle vaabenfældte Mænd; han sagde at han vilde drage til Gudheim
eller Æsernes gamle Hjem, og der hilse paa sine Venner. Svierne troede nu at
han var kommen til den gamle Aasgaard og skulde leve der evindeligen; de begyndte
da at tro paa Odin og paakalde ham»2.
«Efter Odin blev Njørd Sviernes Herre, og vedligeholdt Blotene. I hans Dage
var der god Fred og gode Aaringer, saa at Svierne troede at Njørd raadede for
et godt Aar og Lykke med Gods. Njørd blev sottdød, lod merke sig til Odin,
førend han døde, og blev siden brændt»3.
«Frey fik da Herredømme efter Njørd, blev kaldt Drottinn over Svierne, og
tog Skattegaver af dem; han var vennesæl og aarsæl som Faderen. Frey oprejste
et stort Hov i Uppsala, og satte der sit Hovedsæde; dertil lagde han alle sine
Indtægter, baade Land og Løsøre; derved grundlagdes «Uppsala-Aud», der sidenefter
stedse vedligeholdtes. I hans Dage oprettedes Frode-Freden; da var der gode
Aaringer i alle Lande, og det tilskreve Svierne Frey; han blev saameget mere
dyrket end andre Guder, som Landsfolket i hans Dage formedelst Freden og de
gode Aaringer var rigere end før . . . Frey benævntes ogsaa Yngve*; Yngvenavnet
brugtes siden i hans Æt som Fyrste-Navn, og hans Ætmænd kaldtes Ynglinger.
Frey fik Sott, og da det led til Enden med ham, anvendte hans Mænd følgende
List: de lode faa Mænd komme til ham, opførte en stor Haug med tre Glugger,
bragte efter Freys Død hans Lig hemmeligen ind i Haugen, og bevogtede det
der tre Aar, idet de foregave for Svierne, at Frey levede. Al Skatten heldte de
ind i Haugen, Guldet gjemte den ene, Sølvet den anden, Kobberpengene gjemte
den tredie Glug. Aaringen og Freden vedbleve, imidlertid stod Freyja for Blotene.
Da endelig alle Svierne havde erfaret at Frey virkelig var død, men de gode Aaringer
og Freden desuagtet vedbleve, troede de, at det saaledes fremdeles vilde blive,
saalænge han var i Svithjod. De vilde derfor ikke brænde ham, men kaldte ham
Verdensgud og blotede sidenefter meest til ham for et godt Aar og Fred»5.
Man behøver ikke engang at være fortrolig med den Maade, paa hvilken de
norsk-islandske Historikere i den christelige Middelalder søgte at give de hedenske
Myther, der ellers vilde støde an mod deres Rettroenhed, men som de dog saa
gjerne ønskede at opbevare, en historisk Forklaring; man behøver ikke engang
1 Yngl. S. Cap. 8. 2 Sammesteds Cap. 9. 8 Sammesteds Cap. 11.
4 Der tilføjes i Yngl. S. Cap. 20 ogsaa Formen Ynguni d. e. Ingvini. 8 Sammesteds Cap. 12—14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
