Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
VILKAARLIGE MYTHEFORKLARINGER
at kjende den Iver, hvormed alle okcidentalske Folks Historikere paa hiin Tid
— vore Forfædre iberegnede — søgte, efter Romernes Exempel, at udlede deres
Nations Herkomst fra Troja og Troerne, for at skjønne, at den hele Fremstilling
hos Snorre er et vilkaarligt og tillige uheldigt Forsøg paa at underskyde de
ældgamle germaniske Myther en lokalhistorisk Betydning. Dertil behøver man kun
at kjende Aasa-Mytherne selv, saaledes som de ere os opbevarede i Eddaerne, og
deres Fællesskab for alle germaniske Nationer. Vilkaarligheden fremtræder
allerskarpest deri, at endog flere af Gudernes himmelske Boliger, som Noatun,
Himin-bjørg, Breidablik, ere henførte til Svithjod, og nævnes ved Siden af Uppsala;
i Henførelsen af Odins foregivne Vandring til en bestemt Tid, og i den Afvigelse
fra de egte Myther, der ligger i Beretningen om Odins og de øvrige Æsers Død.
En ypperlig Kommentar til den ovenfor meddeelte Fremstilling indeholdes
desuden i de Bemærkninger, hvilke enten Snorre selv eller en samtidig Historiker
af samme Skole har indstrøet paa enkelte Steder i den saakaldte yngre Edda,
deels som Indledning, deels ved Slutningen. «Disse Sagn (om Æserne)», heder
det i Slutningen, «maa ikke glemmes, saaledes at man derved skulde berøve
Digtekunsten de gamle Omskrivninger, Hovedskaldene have anvendt; men christne
Mænd skulle ikke derfor tro paa de hedenske Guder eller Sandheden af Sagnene,
anderledes, end der i Bogens Indledning er anført». I denne Indledning tales der
vidtløftigt om de første Mennesker, Adam og Eva, Noah og Syndfloden, Babels
Taarn, Zoroaster og Troja, «der nu (det vil sige, paa de seldschukiske Tyrkers
Tider) kaldes Tyrkland», der bestod af 12 Kongedømmer og en Overkonge, «fra
hvilke Høvdinger alle Fyrster i Verdens nordlige Deel regne deres Æt, og sætte
Stadens Formænd i Gudernes, Tal, navnlig Priamus som Voden». Der tales
endvidere om Saturnus, der udgives for Njørd, og om Jupiter; om Priamus eller
Odin, hvis Kone hed Frigg, efter hvilken Riget kaldtes Phrygia, om Thor, der
tilegnede sig Thrakien eller Thrudheim, og om dennes Ætmænd, (i hvis Navne
først gj enkj endes fire af hans egne Tilnavne, derpaa hans to Sønners Navne,) endelig
om Sceaf og hele det angelsaxiske Slægtregister til Voden eller Odin, hvilken altsaa
bliver den anden Odin. Denne yngre Odin, heder det, flygtede for Pompejus og
til de nordlige Lande, hvor han gav sine Sønner de ældre Guders Navne; han
kom til Saxland, hvor han indsatte tre af sine Sønner, hvis Navne alle gj enkj endes
i de angelsaxiske Genealogier, til Styrere; fra Saxland gik han til Reidgotaland,
hvor han satte Skjold til Hersker, derfra til Svithjod, hvor Gylfe underkastede
sig, og hvor Odin nedsatte sig i Sigtuna og indrettede sig på samme Maade
som han havde haft det i Troja. Han havde med sig sin Søn Yngve, der blev
Konge i Svithjod, og fra hvilken de Ætter, der kaldes Ynglinger, nedstamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
