Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILKAARLIGE M Y T H E F O R K L A R I N G E R
203
Endelig drog han nord til Havet, og satte sin Søn Seming til Hersker i Norge.
Og, heder det, af de i Slægtregistrene optegnede Navne kan man see, at Navnene
have fulgt med Tungemaalet, og at Æserne have haft Tungen nord med sig hid
i Landene, i Norge, Svithjod, Danmark eller Saxland».
Denne Forklaring afviger kun i mindre vigtige Enkeltheder fra den, der
fremsættes i Ynglinga-Saga. Hoved-Afvigelsen bestaar deri, at Æsernes gamle
Hovedborg i Eddas Forklaring er Troja i Phrygien, i Ynglingasagas derimod henføres
til Egnene ved Udløbet af Tanais. Forresten kan Ynglingasagas Forklaring
ligefrem ansees for et Udtog af Eddas. Afvigelsen grunder sig vistnok paa en hos
Snorre, eller Ynglingasagas Forfatter selv opstaaet, ved sundere historisk Kritik
frembragt Tvivl om Rimeligheden i at Odin skulde have hersket i Troja paa en
i den romerske Historie saa bekjendt Tid, som Pompejus’s, og om Muligheden
af at Aase-Vandringen kunde være en tilkommen Folkevandring; han har derfor kun
flyttet ham til Egnene nordenfor det sorte Hav, og fremstiller Æserne kun som en
Preste-Koloni. De angelsaxiske Slægtregistre fra Woden og Sceaf, som man af de fra
dem umiddelbart hentede Navne seer at hine ældre Historikere have kjendt og
benyttet, antydede Saxland som et Land, hvor Odin maatte have hersket; Odense paa
Fy en tjente dem som et Spor af hans Ophold paa denne 0; og Helligdommen i
Sigtuna var altfor bekjendt til at han ikke ogsaa skulde troes at have opholdt sig
der. Templet i Uppsala med den særegne Fraujakultus anviste dette Sted som Freys
Opholdssted, og det under Navnet «Uppsala Aud» bekjendte offentlige Jordegods i
Sverige, der i Hedendommen havde været Tempelgods, (s. S. 146) blev naturligviis
tilskrevet en Foranstaltning, som allerede var udgaaen fra Frey selv. Paa disse
løse Grunde opførte man nu den historiske Hypothese, vi ovenfor have skildret.
Man finder imidlertid Spor til denne eller en lignende Forklaringsmaade meget
tidligere end Snorre, eftersom allerede den bekjendte islandske Historiegransker
og Historieskriver Are Frode, der levede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede,
ved at opregne Ynglinge-Ætten sætter Ingve, kaldet Tyrke-Konge, i Spidsen. Og
det maatte vel ogsaa være en ligefrem Følge af Christendommens Indførelse, at
man deels strax søgte at bortforklare det hedenske eller afgudiske i de ældre Myther,
som man for Digtekunstens Skyld ønskede at beholde, deels gjennem Latinen,
hvis Studium nu ved Gejstligheden indførtes, lærte at kjende og i historisk Kritik
at anvende latinske Forfatteres Skrifter1.
1 Dem, der nærmere ville forfølge Undersøgelsen af denne interessante Materie, kunne vi henvise til
R. Keysers Afhandling «om Nordmændenes Herkomst og Folkeslægtskab», hvor Materien i et eget Afsnit
aldeles udtømmende og med den meest indlysende Klarhed er behandlet, og hvor saavel de gamle
Historikeres Fejltagelser, som de Data, hvorpaa de byggede deres Kombinationer, paa det tydeligste ere
efterviste. Se Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie, 6te B. S. 272—289.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
