- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
204

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204 VILKAARLIGE MYTHEFORKLARINGER

I hiin uheldige historiske Forklaring er der dog meget, som ej kan andet end
hidrøre fra ældgamle Kilder, der nu ikke længer kjendes, og fra en Kundskab
om det ældre Forhold i Hedendommen, som vi nu aldeles savne. Den giver
saaledes, trods sin Uefterrettelighed i det Hele taget, dog særdeles vigtige Vink.
Af disse er maaskee det det allervigtigste, der antyder Forskjelligheden mellem
Wodens- og Freys-Dyrkelsen. Odin, heder det, bosatte sig paa Sigtuna, og
indrettede der Hov og et Blot efter Æsernes Sædvane, det vil sige, den sædvanlige
Odins-Kultus; han forordnede at de Afdødes Lig skulde brændes, og ved at
tilegne sig de vaabendøde Mænd saavelsom ved at merke sig med Geirs-Odd erklærede
han sig for en Krigsgud. Frey derimod indrettede sit Tempel i Uppsala; der siges
vistnok ikke udtrykkeligt at han indrettede Blot forskjelligt fra hvad Snorre
kalder Æsernes «Sædvane», men man veed dog andensteds fra, at den i
Uppsalatempel stedfindende Kultus var den samme, som den i Hleidr paa Sælund, følgelig
forskjellig fra den ellers i Norden sædvanlige Odins-Kultus; Frey blev selv
højlagt,, ikke brændt, her antydes saaledes ogsaa en Skik, afvigende fra den, Odin
skulde have indført, men som derimod blandt Goterne i Danmark var den herskende1;
Frey optræder som Verdens-Gud, altsaa som den øverste Gud, men ej som
Krigsgud; som Gud for god Aaring og Fred2. Da nu, som ovenfor viist3, Frey eller
Frauja oprindeligen ikke er nogen anden end Odin selv, kun under den for
Ing-vinerne eller Goterne særegne Form, saa kan Fortællingen om Freys eller Ing ves
Optræden i Svithjod kun forklares som et dunkelt Sagn om, at der her nedsatte
sig en ingvinsk eller gotisk Fyrstestamme, som efterhaanden erhvervede Magten,
i Særdeleshed ved at være i Besiddelse af Uppsala-Templet, ligesom Hleidrekongerne
vare i Besiddelse af Hleidre-Helligdommen; Ynglingerne maa have været
Medlemmer af denne eller andre gotiske Fyrste-Ætter, der i Norden selv naaede større
Anseelse; og forsaavidt man vil eller kan antage, at der ogsaa for Odins foregivne
Ankomst til Svithjod skulde ligge lidt meer til Grund end en blot og bar
Konjektur, da kunde man derved med stor Føje tænke paa Ankomsten af den gotiske
Preste- og Fyrste-Familie, der medbragte en større Kultur, end den, der hidtil
herskede hos Svierne, og indførte en ny, mindre til Krig end til Fred sigtende, men
paa den anden Side af flere mystiske og blodige Ceremonier ledsaget Tempeltjeneste4.

1 I Fortalen til Yngl. Saga heder det udtrykkeligt: «da Frey havde været højlagt ved Uppsala, gjorde
mange Høvdinger ligesaavel Høje som Bautastene til Minde om deres Frænder. Jvf. ovenfor S. 174, 175.

2 Ifølge Mythologien havde Frey givet sit Sverd fra sig, og var vaabenløs; dette vidner ogsaa om

Fredelighed. 3 S. 55 fgg., S. 156.

4 Det er her af ikke liden Vigtighed, at ogsaa i den historiske Tidsalder to Templer og Kongeresidenser
omtales i Svithjod: Uppsala, med Freystemplet, og Sigtuna med Odinstemplet og Kjøbstaden Birka.
Kongerne i Uppsala og Birka var vel af een og samme Æt, men laa dog oftest i Strid med hinanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free