Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GOTISK FYRSTEÆT I UPPSALA
205
Forholdet mellem Odin og Frey eller Ingve angives, hvad der efter det her
Udviklede er let at forstaa, forskjelligt af de forskjellige Sagnfortællere eller
Sagn-forklarere. I Ynglingasaga er Frey eller Yngve en Søn af Vanen Njørd, og staar
ikke i noget Slægtskabsforhold til Odin. I Fortalen til den yngre Edda kaldes
Yngve Odins Søn. Fundinn Noregr kalder Borre (d. e. Bure), Tyrklands Konge,
hans Søn Bør, hans Søn Odin Aasakonge, Fader til Frey, Fader til Njørd, Fader
til Frey. Are Frode nævner ikke Odin, men alene Ingve Tyrkekonge, giver ham
Sønnen Njørd Sviakonge, og denne Sønnen Frey1. Og uagtet Odin i
Ynglingasaga siges at være Semings Fader, heder det dog i Fortalen, at Seming var en Søn
af Ingvefrey; det heder derhos, at Odin ejer Skibet Skidbladner, uagtet dette
ifølge Edda var Frey s Ejendom. Saadan Forvirring maatte nødvendigviis opstaa
af hiin vilkaar lige Skjelnen mellem Odin og Frey, eller af at gjøre een mythisk
Personlighed til tvende.
Ogsaa den danske Forfatter Saxo meddeler Sagn og Sagnforklaringer, der sigte
til Oprettelsen af en egen Frey-Kultus i Uppsala. Han fortæller om en dansk
(gotisk) Fyrste ved Navn Hadding, Grams Søn og Skjolds Sønnesøn, i hvilken
man tydelig gjenkjender vor ældre Gudelæres Njørd, Vaneguden Freys saakaldte
Fader2. Paa Haddings Tid, heder det, fremstod Odin, der falskeligen af hele Europa
dyrkedes som en Gud, og egentlig havde hjemme i Byzants (Aasgaard), men ogsaa
som oftest plejede at opholde sig ved Uppsala. Hans Hustru Friggs Utroskab
nødsagede ham til at begive sig i Landflygtighed for en Tid, og denne Lejlighed
benyttede en berømt Troldmand, ved Navn Mitodin, til at udgive sig for en Gud
og indføre nye Offer-Ceremonier, der fornemmelig bestode i, at man ej, som før,
skulde blote til alle Guder under eet, men til hver for sig, og med forskjellige Blot.
Da Odin kom tilbage, maatte Mitodin flygte til Fyen, hvor Indbyggerne dræbte
ham3. Hadding nød siden megen Bistand af Odin, underkastede sig Sverige, og
1 Are Frode, Islendingabok, Cap. 12.
2 Se herom især min «Nordmændenes Gudelære i Hedenold», S. 125—129. Hadding, eller som han og
kaldes, Haddung, er kun «den haarlokkede», angels. Hearding, gotisk Hazdiggs; saa kaldtes blandt Goter
og Vandaler de fornemste Mænd, der alene vare berettigede til at bære langt Haar.
3 Saxo synes her at have misforstaaet det gamle Ord mjötuör, egentl. mituör, angels, metod, der
bruges om Alstyreren. Han siger at Mitodin efter Døden spøgede saa slemt, at man maatte hugge Hovedet
af hans Lig og gjennembore Kroppen med en spids Stang. Skulde her sigtes til Geirsodd? Senere (S. 129)
meddeler Saxo, hvad der kun maa ansees som en anden Version af Sagnet. Da Guderne i Byzants, heder
det, forargedes altfor meget over Odins slette Levnet, udstødte de ham af deres Samfund, og joge ham i
Landflygtighed, idet de i hans Sted satte en vis Olier, hvem de gave navnet Odin. Efter 10 Aars Forløb
kom dog Odin tilbage, og lykkedes det ham enten ved Bønner eller Bestikkelser at faa sin gamle Værdighed
tilbage. Forstødt fra Byzants, drog Olier til Svithjod, hvor han, ligesom i en ny Verden, søgte at oprette
Troen paa sig, men blev dræbt af de Danske. Han skal have været saa tryllekyndig, at han kunde sejle
over Havet paa et Been, over hvilket han havde galet Galdre. Jvf. ovenfor S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
