Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
VALS, VELSE, VØLSUNGER. SIGMUND
Denne har vel, som de fleste øvrige Guder, oprindelig været den samme som Odin,
eller en egen Personifikation af ham; men hans Forsvinden af de germaniske
Gudesagn uden andet Spor, end det, der indeholdes i Vølsunge-Navnet, synes at tyde
paa, at han kun dyrkedes i Germanernes fjerneste Oldtid, eller rettere at Navnet
«Vals» som Gudenavn enten kun kjendtes, medens de endnu opholdt sig i Østen
og stode i nærmere Berørelse med Slaverne, eller at det fornemmelig tilhørte de
østlige eller gotiske Stammer, som boede Slaverne nærmest, og virkelig, hvad
ovenfor er viist, neppe i mythologisk og aldeles ikke i sproglig Henseende vare
ganske upaavirkede af dem1.
Vølsung omtales som Odins udvalgte Yndling. Sagnet lader ham blive dræbt
i Gautland af Siggeir, der havde egtet hans Datter Signy, og lader alle hans Sønner,
paa een nær, blive opslugte af Siggeirs Moder i Ulveskikkelse. Den ene, der
undslipper, er Sigmund, der med sin egen Syster har Sønnen Sinfjøtle eller Sinfetle,
ved hvis Bistand han hevner sin Faders og sine Brødres Død, og indebrænder
Siggeir tilligemed Signy, der ej vilde overleve ham2. Fra Siggeir udleder saavel
Fundinn Noregr, som Skålda de saakaldte «Siklingers» Stamme, et Navn, som
dog kun synes at have været et Appellativ for Konger og Jarler, og som blot ved
en tilfældig Lighed er sammenstillet med Siggeir. Snarere maatte man antage,
at Siggeir, Ulvindens Søn, har været anseet som Stamfader for de saakaldte Ylfinger
(egentlig Vylfinger, Angels, wylfingas), hvis egentlige Hjem, af flere
Omstændigheder at dømme, synes at have været Øster-Gautland3, men hvortil man og i
vidtløftig Forstand synes at have regnet de første Vølsunger, deels formedelst deres
Svogerskab med Siggeir, deels fordi Sigmund og Sinfetle selv ifølge Sagnet en
lang Tid havde været forvandlede til Ulve.
Vore Oldsagn lade Sigmund egte Borghild af Braalund, og med hende erhverve
et Rige i Danmark, hvor han i lang Tid opholdt sig. Oldkvadene omtale mange
Bedrifter, som Sinfetle og Helge udførte i Fællesskab, og nævne tillige en Mængde
Navne paa Fjorde, Bjerge, Øer og Steder, af hvilke nu neppe et eneste kan
gjenkj endes i Danmark, og som derfor maa antages enten at være opdigtede, eller
ogsaa, hvad der er det rimeligste, at tilhøre et ældre Danmark paa den skandiske
Volos, Kvæg-Guden. Men Svjatoslav og hans Mænd vare ikke alle Slaver, altsaa kan Volos her ogsaa have
været en russisk Guddom. Det er vel at merke, at flere af de slaviske Ord, der paa denne Maade svare til
germaniske, synes senere at være optagne i Sproget efter disse; i saa Fald maatte Volos være laant fra
Germanerne.
1 Nemlig Frauja-Dyrkelsen, svarende til Proves Kultus, se ovenfor S. 206, 207.
2 Sinfetle nævnes paa det ovenanførte Sted i Beowulfdigtet under Navnet Fitela. Om disse
Begivenheder se forøvrigt Vølsunga Saga, Cap. 1—8, og min «Nordmændenes Gudelære» § 61.
3 Se nedenfor, § 10, hvor der handles om Hjørvard Ylfing, Granmar og Ingjald Udraade. I
Beowulfdigtet nævnes de (v. 916, 936), og, efter hvad det lader, som Naboer af Scedenicg (Skaane).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
