Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
JARMUNREK ELLER ERMANARIK 222
og ikke Kongens Skyld, at Broder døde. Det skede efter Bikkes Raad; Broder
blev hængt paa den aftalte Maade, og døde derfor ikke strax, men Svanhild blev
bunden til Jorden for at søndertrædes af Heste. Hun var, heder det, saa smuk,
at ikke engang Hestene vilde træde paa hende. Da kom Bikke til, sagde at hun
forhexede Dyrene, og lod hende binde med Ansigtet nedad. Da først gik Hestene
over hende. Broders Hund begyndte imidlertid at vaande sig og hans Høg at
plukke Fjedrene af sig selv. Kongen saa heri et Tegn paa den barnløse Tilstand,
hvori han ved Sønnens Død vilde komme, og skyndte sig derfor at lade Broder,
der endnu levede, tage ned af Galgen. Men Bikke begav sig nu til de fire Brødre,
og fortalte dem om Svanhilds sørgelige Død. De besluttede strax at hevne hende,
og Bikke skyndte sig tilbage til Jarmunrek, for at underrette ham derom.
Jar-munrek forberedte sig paa Angrebet ved at indeslutte sig i sin Borg, og forsyne
den med Kæmper og Levnetsmidler. Hellesponterne kom pa Vejen i Uenighed
med hinanden indbyrdes om Deling af Krigsbytte, og en stor Deel af dem blev
dræbt, saa at de øvrige ikke troede sig sterke nok til strax at binde an med Borgen.
De henvendte sig derfor til en Troldkvinde ved Navn Gudrun, om Hjelp. Hun,
fortælles der, slog Kongens Krigere med Blindhed, saa at de kom til at stride
mod hinanden indbyrdes. Heraf benyttede Hellesponterne sig til at bestorme
Hovedindgangen, og fældte en Deel i Blinde kæmpende Krigere. Men under denne
Tummel, heder det, kom Odin, gav Danerne deres Syn igjen, og lærte dem at
stene Hellesponterne til Døde, siden de ved Tryllemidler forstode at gjøre sig haarde
mod Hug. Saaledes omkom begge Hære ved gjensidigt at dræbe hinanden.
Jarmunrek væltede sig mellem de Døde med afhugne Hænder og Fødder. Broder,
hans Søn, fulgte efter ham i Regjeringen, hvortil han kun var lidet skikket1.
Her gj enkj endes de væsentligste Træk af Beskrivelsen i vore egne Oldsagn,
men alt er forandret og ligesom forstørret. Vore Oldsagns Rand ver kalder Saxo
«Broder»; vore Oldsagn lade Rand ver plukke Fjedrene af sin Høg og sende den
nøgen til Jarmunrek, medens Saxo lader Høgen selv begynde at afplukke sine
Fjedre, og omtaler tillige Broders Hund. Det norske Sagn lader Randver virkelig
blive hængt, det danske lader Broder beholde Livet paa en meget besynderlig
Maade. Det norske Sagn lader kun de tre Brødre Sørle, Hamder og Erp drage
af sted for at hevne Svanhild; i det danske Sagn er der fire Brødre, og deres
saavelsom Svanhilds tidligere Forhold til Jarmunrek fortælles anderledes. Det norske
Sagn lader Erp paa Vejen blive dræbt af sine Brødre; herom minder Saxo’s
Fortælling, at Brødrene undervejs dræbte en stor Deel af deres egen Hær. Ifølge
det norske Sagn hugger Hamder Fødderne, Sørle Hænderne af Jarmunrek, og de
1 Saxo, 8de Bog S. 406—415.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
