Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
DAN. DYGGVE. KONGENAVN
eller Kurvirke, en Deel af Danevirke nærved Slesvig), og sendte Bud til Dan, Konge
af Withesleth, om Hjelp, lovende ham, hvis han sejrede, at tage ham til Konge.
Dan indfandt sig, slog Fienden ved Kowirki, blev Jydernes Herre, og underlagde
sig siden ved deres Hjelp Fy en, Skaane og de øvrige danske Øer. Han kaldte
siden hele Riget, ifølge alle sine Mænds fælles Beslutning, efter sit Navn Danmark,
og Indbyggerne Daner. Han var en tapper og kæmpestor Stridsmand, der indjog
alle sine Naboer Skræk».
At vi i denne forvirrede Beretning tydeligt kunne spore Indvirkningen af
Jor-nandes, er allerede ovenfor (S. 33) antydet; thi Navnet Withesleth hidrører
umiskjendeligt fra hans Udsagn om Vidivarjerne og Øerne i Wiscla’s (Weichselens)
Munding, og det fremgaar endnu tydeligere deraf at et Haandskrift af
Esrom-Krøniken i en Marginalnote retter «Augustus» til «Vesoses, Kongen af Ægypten»,
den samme, der ogsaa forekommer hos Jornandes. Men i det forvanskede Sagn
spores dog ogsaa en egte, oprindelig Kjerne, nemlig Folkebevidstheden om at
Danerne vare udgaaede fra den skandiske Halvø, og at Navnet Danmark først
skriver sig fra deres Udbredelse i Landet. Og som en Levendegjøreise af denne
Bevidsthed maa Dan opfattes.
Men Dan er tillige noget mere end en Inkarnation af den danske Nationalitet.
Han og hans Fader Danps Navn er tillige knyttet til Kongetitlen,
Erobringsmonar-chiet, og Indførelsen i Danmark af den gotiske Begravelsesmaade. Dans formodede
Tidsalder danner en egen Afdeling i hele Nordens Sagnhistorie. Især viser dette
sig i den gamle Kombination af Ynglinge-Sagnene, som ligger til Grund for
Yng-linga-Saga. Denne giver Fjølner Sønnen Sveigder, der drog til Østen for at oplede
Godheim og den gamle Odin, men af en Dverg blev lokket ind i en Steen1; efter
Sveigder følger en heel Episode, der staar i Forbindelse med Sagnene om de samme
finlandske Konger (egentlig personificerede Naturoptrin), der nævnes i Fundinn
Noregr; denne Episode drejer sig væsentligt om et Guldsmykke, over hvilket
den Forbandelse hvilede, at det afstedkom Ulykker og idelige Frændedrab i Ætten.
Men Episoden afbrydes aldeles ved Fortællingen om Dyggve, Dans Svoger, der
allerførst antog Kongenavn i Svithjod, og om Sønnen Dag, der faldt paa et Tog
i Gotland. Derpaa fortsættes igjen den afbrudte Traad. Danp, hans Børn Dan
og Drott, hendes Mand Dyggve og Sønnen Dag høre her umiskjendeligt sammen;
endog det fælles Begyndelsesbogstav vidner derom2. Kjendte man Sagnet i dets
1 Yngl. S. Cap. 15.
2 Yngl. Saga nævner først Vanlande, der egtede Drif, Snæ den gamles Datter, derpaa Visbur,
Van-landes Søn, der fik Guldsmykket med sin Hustru, Aude (o: Rigmanden) den audges (o: riges) Datter,
hvilken lod paahexe Stifsønnen Domalde Ulykke; derpaa følge Domalde og Sønnen Domar (c. 16—19). Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
